En evaluering af Ejendomsservice er på vej, så politikerne kan vurdere, om systemet skal »rettes til«.
AF CECILIE BISGAARD
På Vestervangsskolen har skolebestyrelsen en liste med over 100 ting, der skal fikses. Det er alt fra løse dørhåndtag og defekte låse til branddøre, der ikke virker, og rustne søm, der stikker ud fra træværk på legepladsen.
Din Avis har tidligere skrevet om Nørrevangsskolen, hvor et ødelagt tag betød, at der er kom vand ind i flere lokaler på skolen. Efter et kraftigt regnvejr beskrev skolebestyrelsesformand Jan Rasmussen mængden som »ekstrem«. Derudover var der flere ting, der haltede efter, når det gælder vedligeholdelse.
Og de to skoler er ikke alene.
Forvaltningen i Randers Kommune har gennemgået alle kommunale bygninger og givet hver lokation en score fra 0 til 3. 0 er dårlig, 1 er middel, 2 er acceptabel, og 3 er god. Kun fem kommunale skoler har scoret mere end 2 og er dermed i acceptabel stand.
Artiklen fortsætter under faktaboksen
FAKTA: De kommunale skolers stand
I Randers Kommune vurderer man de kommunale bygninger på en score fra 0 til 3. 0 er dårlig, 1 er middel, 2 er acceptabel, og 3 er god.
Her er hver folkeskoles score:
Rismølleskolen: 1,38
Vestervangsskolen: 1,66
Asferg Skole: 1,70
Blicherskolen: 1,70
Grønhøjskolen: 1,70
Søndermarkskolen: 1,74
Oust Mølleskolen: 1,75
Fårup Skole: 1,76
Nørrevangsskolen: 1,78
Randers Specialskole: 1,78
Hobrovejens Skole: 1,86
Korshøjskolen: 1,90
Østervangsskolen: 1,93
Havndal Skole: 1,95
Kristrup Skole: 1,95
Tirsdalens Skole: 1,99
Assentoftskolen: 2,05
Langå Skole: 2,28
Bjerregrav Skole: 2,43
Hornbæk Skole: 2,71
Munkholmskolen: 2,71
Gennemsnit: 1,96
Det er altså kun 5 af 21 skoler, der er i en acceptabel stand.
Kilde: Randers Kommune
»I hele kommunen har vi en enormt slidt og gammel bygningsmasse. Lige så meget, som vi når, lige så meget kommer der til. Der sker noget hele tiden med bygningerne, og vi har et virkelig stort efterslæb, fordi der historisk set ikke er prioriteret mange midler til vedligehold af bygninger,« siger Martin Toft, der er chef for Ejendomsservice i Randers Kommune, og fortsætter:
»Det er noget, som vi er ved at rette op på nu, hvor vi har fået et større beløb. Vi har næsten fire gange så mange penge, som vi har haft. Men vi har stadig kun halvdelen af det, man anbefaler, og det gør det svært. Vi laver benhårde prioriteringer. Det er akut vedligehold, det, vi gør. Medarbejderne hænger i, men de kæmper virkelig.«
Alle ting, der går i stykker på kommunale bygninger, skal meldes til Ejendomsservice, der står for at reparere og vedligeholde bygningerne.
Artiklen fortsætter under billedet
Sikkerhed kommer først
Når flere af folkeskolerne er i en stand, der ikke betegnes som acceptabel, og når listen vokser hurtigere, end den svinder ind, er der så overhovedet nok penge sat af til vedligeholdelse af skolerne?
»Ejendomsservice, som skolerne bestiller sine opgaver hos, ligger under Miljø- og Teknikudvalget. Jeg ved godt, at vi har et efterslæb på skolerne, og derfor arbejder jeg for at øge bevillingerne til bedre fysiske rammer og undervisningsmiljøer. Ved sidste års budgetforhandlinger blev der også sat ekstra penge af. Om det er nok, tør jeg ikke svare på. Men vi må er nødt til at starte med at bruge de penge, vi har, og se, hvor langt vi kommer,« siger Lise-Lotte Leervad Larsen (S), der er formand for Skole- og Uddannelsesudvalget, og fortsætter:
Artiklen fortsætter under billedet
»Det er et langt, sejt træk, som vi er i gang med.«
Politikeren fortæller, at det ved budgetforhandlingerne i efteråret blev aftalt at hæve budgettet, så der i 2028 er 59 millioner kroner til bygningsvedligehold, og der står også i aftalen, at der til og med 2027 er 2,5 millioner kroner årligt til at bringe sikkerhedsrisici i orden – for eksempel defekte branddøre som på Vestervangsskolen.
»Det kan vi ikke gå på kompromis med overhovedet. Sikkerhed frem for alt, så vi kan ikke have branddøre, der ikke virker,« siger hun.
Tungt system eller ej
Kristina Nybom Olsen og Lea Blumensaat, der er en del af skolebestyrelsen på Vestervangsskolen, kalder systemet med Ejendomsservice for »tungt«, og de mener, at der er »for langt fra det dørhåndtag, der er i stykker, til den person, der skal fikse det«.
Lise-Lotte Leervad Larsen fortæller, at man i forbindelse med sidste års budgetforhandlingerne har bedt om at få en analyse og evaluering af Ejendomsservice. Resultat vil politikerne få i forbindelse med de budgetforhandlinger, der går i gang til efteråret.
»Vi er optagede af, at den afdeling i kommunen, der er så central en samspiller med andre områder, har de kompetencer og styrker, der skal til for at håndtere opgaverne. Siden Ejendomsservice blev oprettet, har der været bump på vejen. Vi vil derfor se, hvor vi er i dag – om der er noget, der skal rettes til, så vi kan arbejde bedre sammen om gode arbejds- og undervisningsmiljøer,« siger hun.
Artiklen fortsætter under billedet
Martin Toft, der er chef for Ejendomsservice, mener ikke, at systemet er tungt – i hvert fald ikke længere.
»Sådan skulle det helst ikke være. Vi er i direkte kontakt med personalet, og der går nogen hele tiden på lige netop Vestervangsskolen. Så det skulle meget gerne være ændret,« siger han.
Formanden for Skole- og Uddannelsesudvalget understreger også, at listen på Vestervangsskolen har haft over 150 punkter, og nu er den kommet ned til lidt mere end 100.
»Så der sker jo noget. Vestervangsskolen har nogle gode faglokaler, og de er ved at få nyt hjemkundskabslokale, og der kommer solafskærmning op i de klasselokaler, hvor der er behov for det,« siger Lise-Lotte Leervad Larsen.
Vil undersøge forslag
De to skolebestyrelsesmedlemmer fortæller, at det ikke kun er dem, der er trætte af det helhedsindtryk, som de får af skolen, når der er så mange ting i stykker. Til den seneste skolefest havde de en dialog-bod, hvor flere forældre spurgte, om det kunne være rigtigt, at skolen skal se ud, som den gør. De tilbød deres hjælp til at fikse flere af tingene. Men det må de ikke. Det er Ejendomsservices opgave.
Artiklen fortsætter under billedet
Men i daginstitutionerne må forældrene gerne hjælpe til. Der er flere steder tradition for en eller flere årlige forældrearbejdsdage. Det samme gælder på flere friskoler.
»Jeg vil gerne tage forslaget med videre og undersøge, om det kan lade sig gøre. Det vil da være oplagt, og så kan man også skabe forældreengagement. Jeg kender ikke lovgivningen på området, men jeg vil bestemt gerne undersøge, hvordan mulighederne er for det, når det er en kommunal ejendom,« siger Lise-Lotte Leervad Larsen.
