36 tidligere klassekammerater mødtes på Hornbæk Skole. Flere af dem sås for første gang siden de gik ud for 50 år siden.
Der var en der tog turen fra Filippinerne, flere andre kom fra både Sjælland og Fyn.
Og så var der flere der kom fra Randers og Hornbæk.
36 tidligere skolelever mødtes til 50 års jubilæum på deres folkeskole. Hornbæk Skole havde ikke ændret sig meget siden dengang, lød det under rundvisningen på skolen, der blev bygget i 1956 og er blevet udvidet og ombygget at par gange siden.
Det mest markante var, at den højloftede idræssal med duften af armsved, talkum og træbukke var omdannet til undervisningslokaler. For idrætshallen ved skolens parkeringsplads kom til efter 50 års jubilarerne gik der.
»Flere bemærkede, at der godt nok var mange ting at lege med og på i skolegården,« genfortæller Mette Hvass, der som en af tre var med til at arrangere gensynet for tre klasser, der gik ud i 1974. Der var to klasser med 3. real og en 10. klasse.
Væk med musikken
Først mødtes man til en rundtur på skolen, derefter stod den på middag på Fjordgården.
»Det gik jo fantastisk, og det var en fornøjelse. Og vi har fået så meget respons på det fra klassekammeraterne. Så ja, det var en livsoplevelse at mødes igen,« siger Mette Hvass.
Det var hende og to andre, der mødtes tilfældigt i Water & Wellness Randers og så fandt de på at invitere til 50 års jubilæet.
»Vi fik sådan en lille livshistorie fra alle der var dukket op. Og det er altså sjovt at høre, hvor mange forskellige liv vi har haft. Livskriser, sygdom. Modgang og medgang. Der er godt nok store forskelle, selvom vores opvækst var den samme,« siger hun.
Der var cirka 50 på årgang 1974 på Hornbæk Skole. 36 var dukket op. Fem levede ikke mere og otte ville gerne have været med, men måtte melde afbud.
Planen er at mødes igen om fem år.
»Vi er altså nogen, der har snakket om, at man måske ikke skal vente så længe med at mødes . Men det ved vi ikke endnu. Men vi skal i hvert fald ses igen. «
For det var tydeligt, at alle nød det. På Fjordgården var der planlagt lidt musik til maden. Men den blev hurtigt slukket.
»Der var en pippen og en skræppen. I samtlige timer vi var sammen. Det var så dejligt at mærke. Dengang i skolen, der var fordelt i flere fløje. Mange af dem kendte jeg jo faktisk ikke særlig godt, trods det, jeg havde gået i klasse eller i parallelklasse med dem. Der, hvor jeg kom i min fritid, var et andet sted, som de andre gik. Men det betød ikke noget den her aften. Der var vi alle lige.«
