Lørdag morgen var både brandvæsen og politi til stede ved Langå Skole.
Tidligt lørdag morgen blev der slået alarm fra Langå Skole, hvor der var udbrudt brand i en af skolens bygninger.
Det fremgår af døgnrapporten fra Østjyllands Politi.
Branden blev anmeldt af en nabo, der klokken 06.51 havde observeret røg fra skolen.
Branden udviklede en del røg – og det fik politiet til at opfordre borgerne til at holde sig ude af den.
Det vides ikke, hvorfor branden opstod – og årsagen skal nu undersøges nærmere.