Stålrammen der reddede landmandens liv. Per Nørgaard har skrevet om traktorførerhusene fra Randers, som virksomheden Sekura opfandt, udviklede og byggede i årtier.
Per Nørgaard har aldrig sluppet fascinationen for de traktorførerhuse, som Randers-virksomheden Sekura opfandt og byggede i stor stil tilbage i 70’erne og 80’erne. Så han har skrevet en bog om stålrammen, der reddede landmandens liv fra den sikre død på den åbne traktor.
»Det er en drøm at skrive en bog, som viser den tekniske udvikling af Sekuras mange produktioner. Bogen er skrevet til alle de ansatte og mennesker, som har været med til at udvikle og bygge traktorførerhusene igennem tiden,« siger Per Nørgaard, der bor i Kristrup.
Selv var han ansat som servicechef i Sekura fra 1973 og frem til 1981. Men perioden fylder stadig meget for ham. Han er født og opvokset på landet og her fik han interessen for alle slags maskiner med relation til landbruget. Han kom i lære som automekaniker hos den lokale mekaniker, og efter endt uddannelse gik han straks i gang med at læse til maskiningeniør på Ålborg Teknikum, hvor han dimitterede i en alder af 24 år.
Arkiver og kvantespring
Senere endte han hos Sekura, der dengang lå på Clausholmvej i Randers.
»Vi lavede et kvantespring i udviklingen af førerhusene i løbet af de år. Fabrikschefen, økonomichefen og jeg var jævnaldrende, og vi brugte masser af kræfter og tid på det, så meget at tid og fritid flød sammen,« husker Per Nørgaard, der gennemførte et kvalitetsprogram og i en kort periode var chef for udviklingsafdelingen.
Per Nørgaard fik lov til at gennemgå Sekuras arkiver for at finde materialet til bogen, og han har da også set Sekuras nye fabrik, der ligger i Sønder Borup.
»Jeg blev inviteret til en rundvisning på fabrikken af den hollandske direktør. Det er ikke mit indtryk, at særlig mange af de nuværende ansatte kender til virksomhedens forhistorie. Men det er spændende. Tænk, på et tidspunkt havde Sekura fabrikker både i England og Holland og var en af de største i produktionen af kabiner til traktorer.«
Læser du bogen, skal du være klar på at læse alle tekniske data og en omhyggelig gennemgang af samtlige traktorkabiner, som Randers-virksomheden satte i produktion. Men der er også blevet plads til en historisk gennemgang af Randers-virksomheden Sekura, der i storhedstiden var en af Randers’ største arbejdspladser.
Randersbøjlen
Det begyndte med mekaniker Frode Pedersens opfindelse af Randersbøjlen, som han blandt andet testede og demonstrerede på Randers Speedwaybane i Fladbro. Han lånte en traktor af Randers Motor Sport for at vise, om den bøjle, som han havde brugt al sin fritid på at udvikle, også var sikker.
Frode Pedersen har senere forklaret følgende:
»Jeg satte mig op i traktorhuset og kørte hen til skrænten. Traktoren begyndte at krænge over, hvorefter den trillede ned ad den stejle skråning. Kun et par af mine venner og en fotograf overværede dette første eksperiment. Bøjlen holdt, hvad jeg havde lovet – havde jeg ikke haft den på, var jeg blevet dræbt under traktoren, men nu kunne jeg ikke blive slynget ud af førerhuset. Eksperimentet viste mig, at der var forskellige småting, der skulle rettes. Det blev rettet, hvorefter jeg lavede en række demonstrationer rundt om.«
Jernstøberi og otte ansatte
I 1959 købte mekanikeren fra Randers det tidligere jernstøberi Vorup, som blev indrettet til produktion. Fra starten var der otte mand beskæftiget med produktion, og virksomheden fortsatte med at ekspandere. I 1967 flyttede Sekura til Clausholmvej, og her blev der udvidet flere gange til den nuværende størrelse på ca. 23.000 m².
I 2021 flyttede virksomheden Sekura Cabins så til Metervej i Sønder Borup. Her er der i dag 17.500 m² under tag. I 2022 var der 236 ansatte. Produktionen af førerhuse er nu også rettet mod andre slags maskiner, der blandt andet bruges i skovbrug og i industrien.
Per Nørgaard er medlem af Dansk Veteran Traktor Klub og her har flere medlemmer opfordret ham til at skrive bogen, der især er rettet mod traktorentusiaster.
Og bogen? Den trykker Per Nørgaard selv.
»Hvis der viser sig en stor interesse for bogen, så får jeg trykt den i et større oplag. Folk kan bare kontakte mig, hvis de er interesserede,« lyder det.
