Randers Kommune skal snart beslutte sig, hvordan Alling Å skal reddes fra Nordic Waste. Fire løsninger er i spil. De to dyreste koster 300 millioner kroner.
Jorden skrider ikke faretruende længere ved lerbakken i Ølst. Og nu er Randers Kommune startet på planlægningen af, hvad der skal ske med Alling Å og området ved Ølst på sigt.
Derfor skal politikerne i Randers Byråd snart forholde sig til, om en varig løsning skal koste op til 300 millioner kroner, eller ’kun’ omkring 50 millioner. Uanset hvilken løsning ud af fire man vælger for at redde Alling Å, så vil der være masser af juridiske knuder og i de fleste løsningsforslag skal der ekspropieres jord eller laves aftaler med lodsejere.
»Den fase i sagen, vi er ved at tage hul på kræver, at vi tænker os grundigt om og, at løsninger drøftes, så vi kan træffe gode og velovervejede beslutninger. Vi er stadig et stykke fra en permanent løsning, men det er godt nyt, at vi kan bevæge os fra en akut fase og ind i en mellemperiode,« siger Torben Hansen, borgmester i Randers Kommune i en pressemeddelelse.
»Da jordskredet ligger stille, er vi nu i en situation, hvor vi kan begynde at forberede permanente løsninger for en genopretning af Alling Å. Her ser vi først og fremmest på muligheden for at genoprette Alling Å i den oprindelige Ådal, men vi arbejder også med andre løsninger. Vi har et andet scenarie, der handler om at grave en ny Alling Å ind gennem bakken og et tredje scenarie, hvor vi graver Alling Å uden om bakken. Endeligt bringer vi også en fjerde løsning i spil, hvor den del af Alling Å, der ligger før Nordic Waste omdirigeres til Vissing Bæk. Løsningerne er alle sammen dyre, og derfor vil alle de mulige løsninger også blive præsenteret for følgegruppen, udvalg og byråd, der i sidste ende skal træffe beslutningen om, hvad den permanente løsning for Alling Å skal være,« siger Jesper Kaas Schmidt, kommunaldirektør i Randers Kommune.
For alle scenarier gælder, at indtil det bedste scenarie er valgt, så skal åen fortsat pumpes gennem rør og det koster stadig millioner af kroner.
Fire løsninger til at ændre Alling Å
Der er fire forskellige forslag til at løse problemer med oversvømmelser ved Alling Å og Vissing Bæk, samt hvordan man kan forbedre miljøet i området.
Første forslag handler om at grave en ny løb for Alling Å og bruge en midlertidig løsning med pumper eller rør, indtil den nye å er klar. Det koster omkring 30 millioner kroner, plus ekstra for den midlertidige løsning.
Andet forslag går ud på at føre åen gennem et nyt løb i bakken, som kan koste op til 300 millioner kroner.
Tredje forslag overvejer også at lede åen udenom bakken. Anslået pris: 300 millioner kroner.
Der er en del juridiske trin, som skal følges, herunder at få de rette tilladelser og aftaler med jordejere. Hele processen kan tage omkring halvandet år, medmindre der træffes en national beslutning.
Fjerde forslag er delt op i to dele:4a: Indebærer en midlertidig ændring af Vissing Bæk’s løb for en 2-årig periode, hvor man så vil grave en ny å for Alling Å. Det vil koste omkring 30 millioner for den nye å, 20 millioner for at lave ændringen ved Vissing Bæk, plus ekstra for den midlertidige løsning og aftaler med jordejere.
4b: Ligner 4a, men her bliver ændringen ved Vissing Bæk permanent.
For forslag 4 er der også en række juridiske overvejelser, som skal tages højde for, inklusiv lovgivningsmæssige godkendelser og aftaler med lokale myndigheder og jordejere. Processen for disse ændringer kan normalt tage meget lang tid, men der kan søges om at gøre det hurtigere gennem national beslutning.
Overfladevand til Assentoft
Udover åens forløb er der et behov for at etablere en samlet løsning for håndtering af overfladevandet, der sikrer, at der ikke løber forurenet vand i åen og ud i området.
»Her og nu skal vi selvfølgelig håndtere de store mængder af overfladevand, vi fortsat har placeret i bassiner både ude ved Nordic Waste og i bassiner andre steder Her er målet, at vi hurtigst muligt frigør Vandmiljø Randers’ bassiner og i stedet anvender det nye bassin ved Assentoft. Dernæst skal bassinerne inde på Nordic Waste grunden tømmes for at mindske risikoen for jordskred,« siger Jesper Kaas Schmidt. Og det arbejde kan gå i gang, når bassinet på Virkevangen i Assentoft står klar.
Alt overfladevand skal fremover renses i mobile renseanlæg, inden det køres væk fra Nordic Waste. Og det kommer dermed også til at være forrenset vand, som kommer til Assentoft.
»Dernæst skal vi afklare, hvordan vi kan etablere græs, træer og natur ved jordskredet, som både kan understøtte, at overfladevand ikke bare løber hen over jorden og risikerer at forurene, og bidrage til at tage noget af vandtrykket af de dybere dele af jorden i området,« siger Jesper Kaas Schmidt.
Hvor skal jorden hen?
Det aktuelle arbejde går fortsat på at etablere bassiner til opbevaring og håndtering af overfladevand. Regnvejr udfordrer bassinerne, så arbejdet med at etablere sikkerhedsbassinet ved E45 har haft stort fokus, og nu er de sidste forberedelser i gang for at gøre bassinet i Assentoft klar til brug. På den måde kan bassinerne ved Nordic Waste tømmes.
For øjeblikket ligger ca. 60.000 tons jord ved Tirstrup. Det er kørt væk fra jordskredet. Cirka halvdelen af jorden har et højt indhold af barium.
»Her ses på forskellige muligheder for at komme af med jorden. Det kan være til Norge, til Randers Havn eller måske tilbage på Nordic Wastes grund. Men det forudsætter at man kan få miljøgodkendelse til det,« siger Jesper Kaas Schmidt. Den anden halvdel af jorden som ikke indeholder forhøjet værdi af barium, er i kategorien lettere forurenet jord og kan muligvis også køres til Randers Havn.
Cirka 90.000 tons jord er skredet ud over Gl. Århusvej. Som en del af afværgeforanstaltningen er det ved at blive undersøgt om jorden kan køres tilbage på matriklen. Derfor er Randers Kommune ved at få udarbejdet en projektbeskrivelse og efterfølgende få prisberegnet og sat opgaven i udbud.
»Her er det vigtigt, at kommunens rådgiver og GEUS får afklaret om områdets tilstand kan bære, at der føres jord tilbage og hvor meget. Der vil først blive flyttet jord, når vi har helt styr på, hvordan det kan lade sig gøre, uden at det sætter jord i bevægelse,« siger Jesper Kaas Schmidt.
Samtidig arbejder Randers Kommune også på, om microfilleren kan kapsles inde, så støv minimeres og det undgås, at overfladevandet bliver forurenet af filleren.
»Det er alle løsninger, som vi har brug for eksperter til at bidrage til, og hvor det er politiske beslutninger, hvad der skal ske,« siger Jesper Kaas Schmidt.
