En 19-årig mandlig bilist blev natten til torsdag kl. 00.55 standset af en patrulje fra Østjyllands Politi, da han kom kørende på Kirkegade i Randers C.
Her blev han sigtet for narkokørsel og anholdt, da han blev skønnet påvirket og desuden fundet i besiddelse af en mindre mængde hash, som han smed fra sig. Foruden sigtelsen for narkokørsel blev han sigtet for narkobesiddelse.