I lokaler, der under den kolde krig skulle bruges som nødhospital, ligger der i dag et museum. Faktisk er museet i Randers blandt de største i Danmark af sin slags. Har du nogensinde været forbi?

AF CECILIE BISGAARD

Det er måske ikke så nemt at finde, hvis man ikke ved det. Når du kommer ind gennem hovedindgangen på Regionshospitalet Randers, skal du forbi de mange elevatorer, og ind gennem en stor, lukket dør, der ligner noget almindelige mennesker ikke bare må åbne.

Og så skal du ned ad de lange gange. De er næsten tomme bortset fra de mange billeder – men dem er der til gengæld mange af. Du skal fortsætte nedad. Nå du kommer til det, der ligner lageret til en kiosk, så skal du dreje til højre. Lidt længere nedad. Og så er du der.

Artiklen fortsætter under billedet

Nu pensionerede Ole Primby var ansat som portør på det, der i dag hedder Regionshospitalet Randers. Gennem tiden har han kørt mange patienter til og fra intensiv. Derfor kender han godt respiratoren her. Foto: Cecilie Bisgaard

I lokaler, der under den kolde krig blev bygget til nødhospital, ligger Randers Sygehusmuseum – som ifølge de frivillige på stedet faktisk er Danmarks største sygehusmuseum.

»Det er vi da stolte af,« siger Ole Primby, der er en af de frivillige, der denne tirsdag står for at holde museet åbent.

»Nej, det kan vi ikke«

Museet breder sig over 400 kvadratmeter i lokaler, der som sagt er bygget til at være nødhospital.

»Betingelsen for, at vi fik lov til at bruge lokalerne, var, at vi kan rydde dem på tre dage, hvis der skulle blive brug for et nødhospital,« fortæller Lars Vestergaard, der også er frivillig.

Kan I så det?

»Nej, det kan vi ikke,« griner han.

Og det forstår man godt.

Artiklen fortsætter under billedet

Et kig i medicinskabet gør dig klogere på medicin gennem tiderne. Foto: Cecilie Bisgaard

Randers Sygehusmuseum består nemlig af 21 afdelinger. Hver afdeling er et lille rum, hvor de besøgende gæster kan få indblik i, hvordan hospitalsudstyr har udviklet sig gennem de sidste mange årtier – de ældste ting er fra 1800-tallet. På museet er der blandt andet en røntgenafdeling, fødestue, et laboratorium og apotek.

På apoteket kan du se et fyldt medicinskab, på akutafdelingen har de respiratorer fra både 70’erne, 80’erne og 90’erne. På inspektørens kontor er der et skilt på bordet, det tydeligt indikerer, at her er rygning altså tilladt.

Genopfrisker fortiden

Lars Vestergaard og Ole Primby fortæller, at der årligt er 600-800 personer forbi museet.

»Men det er gået i stå efter corona. Det har været svært at få gang i det igen. Det er ligesom, folk har glemt os,« siger Lars Vestergaard.

Selvom der ikke er sort af mennesker, så er der i dag flere grupper af besøgende, der går rundt på museet, der har åbent første og anden tirsdag i hver måned.

Artiklen fortsætter under billedet

Kuvøsen her kan Stinne godt huske fra sin tid på fødegangen. »De kunne kun give lidt varme og ilt. Men de kunne ikke måle noget. Så der var nogle børn, der fik for meget ilt,« fortæller hun. Foto: Cecilie Bisgaard

Tre af dem er de tidligere sygeplejersker Stinne, Ingelise og Annie, der alle har arbejdet på sygehuset, der i dag hedder Regionshospital Randers.

»Der er sket meget. Udviklingen har været enorm. Det er en måde at genopfriske fortiden på – man kan godt kalde det et trip down memory lane. Det er en imponerende samling,« siger Stinne, da Din Avis fanger de tre kvinder på museets fødestue, inden hun fortsætter:

»Jeg kan godt huske de her kuvøser. De kunne kun give lidt varme og ilt. Men de kunne ikke måle noget. Så der var nogle børn, der fik for meget ilt. Der var også nogle mødre dengang, der kom hjem, uden de havde set deres børn uden tøj på. Man tog børnene fra dem, når de var blevet født, og så blev babyerne lagt på en stue, og det var sygeplejerskerne, der skiftede dem og gav dem tøj på. Det er gudskelov anderledes i dag.«

Artiklen fortsætter under billedet

På sygehusdirektørens kontor var rygning tilladt. Foto: Cecilie Bisgaard

»Det er imponerende«

En af de andre museumsgæster kan også huske, hvordan tingene engang foregik på sygehusets fødestue.

»Man brugte glassprøjter dengang. Jeg kan huske, da jeg først startede på afdelingen, så skulle jeg gøre dem rene. Og vi havde ikke engangskanyler. De blev bare gjort rene og brugt igen. Det har nok gjort lidt ondt, når de blev sløve,« fortæller Annie.

Både Annie og Stinne har været på Randers Sygehusmuseum før.

Artiklen fortsætter under billedet

Koppeattesten her er en af museets ældste genstande. Den er fra 1825. Foto: Cecilie Bisgaard

»Vi er her i dag, fordi jeg aldrig har været her. Mit første indtryk er, at jeg synes, det er fantastisk, at de har så mange ting her. Det er imponerende det arbejde, som de frivillige gør,« siger Ingelise.

Der er altid gratis adgang til museet, og de frivillige kan også arrangere gruppeture uden for den sædvanlige åbningstid.

Det er nok ikke mange hospitaler i dag, hvor personalet må tage sin hund med ind i en taske. Foto: Cecilie Bisgaard
Da tidligere sygehusdirektør Preben Deleuran fik idéen til et sygehusmuseum, gav han ordre til, at intet måtte smides ud. Foto: Cecilie Bisgaard