Politiet fik onsdag klokken 18.49 en anmeldelse om, at der var begået hærværk mod en slikbutik på Østervold i Randers.
Ifølge anmeldelsen var der blevet affyret en pulverslukker på stedet, inden gerningsmanden flygtede fra stedet i et hvidt køretøj.
En patrulje blev sendt til stedet for at foretage sporsikring og indhente videoovervågning, og sagen vil nu blive efterforsket nærmere med henblik på at få identificeret gerningsmanden og et muligt motiv til hærværket.