En 19-årig mand blev onsdag klokken 12 sigtet for lidt forskelligt, da en patrulje fra Østjyllands Politi kom i kontakt med ham på Jernbanegade i Randers nær togstationen.
Den 19-årige blev fundet i besiddelse af et kanonslag, og derfor han blev sigtet for at have overtrådt fyrværkeriloven.
Han havde også en kniv på sig, så han blev sigtet for også at overtræde knivloven.
Da den 19-årige mand desuden ikke ønskede at oplyse sit navn til politiet i første omgang, blev han også sigtet for at nægte dette.
Både kniv og kanonslag blev beslaglagt.