Politi og brandvæsen rykkede torsdag kl. 14.57 ud til en brand i en restaurant på Provstegade i Randers.
I forbindelse med optændingen af en kulgrill var der opstået brand i emhætten i køkkenet, hvorefter flammerne havde bredt sig.
Brandvæsnet fik slukket branden, der forårsagede nogle sodskader i køkkenet. Ingen personer kom umiddelbart noget til, fortæller Østjyllands politi.