Salget af frugt og grønt steg med 35 procent i seks butikker i Randers under et forsøg fra butikskæden 365discount.

Momsen på frugt og grønt blev nemlig fjernet i uge 4 i samtlige af kædens butikker.

De nedsatte priser har resulteret i en generel stigning i salget af frugt over hele landet for kæden. I Århus og Randers har man lagt butikstallene sammen, og det viser, at 365discounts kunder købte henholdsvis 40 procent og 35 procent mere frugt og grønt end normalt i Randers og Aarhus.

Det skriver kæden i en pressemeddelelse, hvor 365discount forsøger at rette opmærksomheden på, at få kunderne til at købe mere frugt og grønt og samtidig at få politikerne til at droppe momsen på udvalgte fødevarer.

»Det er nu anden gang, vi ser en markant stigning i salget af frugt og grønt som følge af vores initiativ. Dette bekræfter vores tro på, at prissætning er afgørende for forbrugernes valg. Men det rejser også spørgsmålet om, hvordan vi bedst understøtter sundere valg over hele landet, herunder i de regioner, hvor effekten var mindre udtalt,« siger Michael Tilsted, der er kædedirektør i 365discount.

/kijo