Vinteren er ikke overstået.

DMI havde sådan set advaret. Og sådan blev det altså.

Tirsdag morgen er dele af Østjylland stået op til snedækkede veje og haver.

Vejdirektoratet advarer da også om glatte veje i store dele af Østjylland. Området strækker sig fra Løgten mod Randers – og dækker hele Djursland.

Og som om det ikke er nok, så regner det lige nu i det meste af landet.

Blå betyder risiko for kraftig regn. Foto: DMI.

På Rute 501 – fra Aarhus C mod Østjyske Motorvej (E45) mellem Afkørsel 3 Viby og Afkørsel 2 Hasselager Ø – advares der om glatte veje.

DMI, Danmarks Meteorologiske Institut, har udsendt et risiko-varsel om kraftig regn til klokken 22 i aften.

Det betyder, der lokal kan falde mellem 30 og 50 millimeter vand, skriver DMI på sin hjemmeside.

»De store samlede regnmængder kan give problemer i de åer og vandløb, hvor der i forvejen er meget vand,« skriver DMI.

jro