Undgå kørsel og parkering i lavtliggende områder i Randers torsdag, lyder rådet fra Randers Kommune.
DMI har varslet forhøjet vandstand, og Randers Kommune lukker derfor højvandsporten i Lorentzgade onsdag aften.
Der er risiko for oversvømmelse af de lavtliggende områder i byen, og bilister opfordres til at undgå kørsel og parkering på Toldbodgade, Rosenørnsgade og Hospitalsgade fra natten til torsdag og frem til torsdag formiddag. Vandstanden ventes at toppe omkring kl. 07.00. Det oplyser Randers Kommune i en pressemeddelelse.
DMI har varslet forhøjet vandstand torsdag 25. januar 2024 fra midnat og frem til kl. 12.00. Vandstanden ventes at toppe torsdag omkring kl. 07.00, hvor den kortvarigt vil være mellem 1.20-1.40 meter over daglig vande.
Toldbodgade, Rosenørnsgade og Hospitalsgade kan blive oversvømmet
Mens vandstanden er på sit højeste, kan der være risiko for oversvømmelser af lavtliggende områder i byen og Randers Kommune lukker derfor højvandsporten i Lorentzgade onsdag aften. Samtidig opfordres bilister til at undgå kørsel og parkering på Toldbodgade, Rosenørnsgade og Hospitalsgade fra natten til torsdag og frem til torsdag formiddag.
Ifølge DMI vil vandstanden efter den er toppet torsdag morgen hurtigt falde igen, og normalt giver forhøjet vandstand på det varslede niveau ikke større problemer.
Randers Kommune følger udviklingen og vil opdatere med ny information, hvis der sker ændringer i DMI’s varsel.