Nordic Waste-krisen i Randers har ikke alene rystet beboerne i Ølst men har også sendt bølger af bekymring igennem nærliggende områder, især Dronningborg.
Som du kan læse på side 4 i denne uges Din Avis, så frygter beboere i Rismøllekvarteret for deres sikkerhed. Hvis planerne om en ny ringvej og en støjvold bliver til noget. For vold og ringvej skal bygges tæt på og oven i den samme slags plastiske ler, der skrider som våd sæbe ude på bakken i Ølst.
Når vi ser på Ølst, ser vi ikke kun et jordskred – vi ser en påmindelse om, at naturen og mennesket kan være uforudsigelig, og at menneskelige indgreb nogle gange har uforudsete konsekvenser. Det plastiske ler, som både findes i Ølst og i Dronningborg, er en stærk indikator for, at vi skal tænke os grundigt om, før vi bygger eller ændrer landskabet.
Eksperters advarsler om risikoen ved at bygge på plastisk ler, der kan ændre karakter og blive ustabil, er ikke noget, der kan ignoreres. En lektor, der har besøgt lergraven i Ølst over 500 gange, frygter at en tung belastning på plastisk ler kan få det til ”at klaske sammen”.
Det burde være en øjenåbner. Det er ikke kun en teoretisk risiko – det er en potentiel realitet, der kan påvirke menneskers liv og hjem.
For beboerne i Dronningborg, og for os alle, er dette en lektie i, at sikkerheden og beskyttelsen af vores miljø altid bør være i forreste række. Det var trods alt sjældne flagermus, der sendte linjeføringen i Dronningborg tættere på Rismøllekvarteret.
Lad os ikke håbe, at både ler – og politikere – er lige så våd som sæbe, inden der bygges en ny ringvej i Dronningborg.
