Har du ikke helt fulgt med i Nordic Waste-sagen? Her er overblikket. Lettere forurenet jord fra Nordic Waste transporteres til Paderup, hvor der ligger butikker og et Elvis-museum, og til andre dele af Danmark. Det er kun toppen af lerbjerget. Forude venter masser af uafklarede spørgsmål.
Nordic Waste og Ølst bliver ord, vi alle husker i lang tid.
Siden slutningen af 2023 har Randers Kommune stået over for en eskalerende miljøkrise, som har rystet både lokale og nationale myndigheder. Centralt i denne krise står jordrensningsvirksomheden Nordic Waste, der har været årsag til et omfattende jordskred af forurenet jord.
Problemerne begyndte i slutningen af 2023, da et jordskred på Nordic Wastes grund tog fart.
Denne hændelse blev hurtigt en alvorlig bekymring, da forurenet jord truede med at sive ned i Alling Å og senere Randers Fjord, hvilket kan få katastrofale miljømæssige konsekvenser. Jordskreddet viste sig at være omfattende med millioner af ton jord i bevægelse.
Nordic Waste smed handsken og ansvaret, og Randers Kommune greb ind ved at have helt ned til ’Plan E’ for at redde Alling Å, en transformerstation og en landevej fra forurenet jord og en miljøkatastrofe. Senere kom det frem, at jorden bevæger sig mod landsbyen Ølst, og at den vil blive oversvømmet med jord, hvis der ikke aktivt gøres noget for at holde den væk.
En af de synlige konsekvenser for alle andre i Randers er de midlertidige opbevaringspladser for den forurenede jord. Et af disse steder bliver i nærheden af Elvis-museet Memphis Mansion i Paderup.
»Det er deponeringen af jord, som er den primære årsag til jordskreddet, og jordskreddet kan ikke betegnes som en naturbegivenhed af usædvanlig, uundgåelig (og uafværgelig) karakter,« sådan lyder konklusionen fra GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser For Danmark og Grønland, red.), som har udarbejdet rapporten for Miljøstyrelsen.
Dermed kan man med stor sandsynlighed kalde udsagnet fra den primære ejer af Nordic Waste for bullshit. For der er ikke tale om en naturkatastrofe.
»Vi har siden december haft en frygt for, at vi ikke kendte det fulde omfang af disse naturkræfter, hvilket desværre skulle vise sig at være korrekt. At det nu ender med en konkursbegæring i Nordic Waste, er en meget ubehagelig men desværre uomgængelig beslutning, som vi alle havde ønsket kunne være undgået. Men der er ikke andre udveje,« har Torben Østergaard-Nielsen, hovedaktionær i Nordic Waste, tidligere udtalt i en pressemeddelelse.
Nordic Wastes ejere er spurgt om deres reaktion på GEUS-rapporten, men de er ikke vendt tilbage.
Millioner, milliarder
Den økonomiske belastning af krisen blev hurtigt tydelig. Randers Kommune brugte millioner af kroner på at håndtere situationen. I januar 2024 blev det rapporteret, at kommunen allerede havde brugt over 41 millioner kroner. Hvis jordskreds-jorden skulle fjernes helt, vil det koste milliarder af kroner, forlyder det.
Nordic Waste har erklæret sig konkurs, idet de mener, at de ikke kan håndtere de økonomiske og praktiske udfordringer forbundet med jordskreddet.
Det efterlod Randers Kommune og potentielt danske skatteborgere med en betydelig økonomisk byrde. Der rasles med sablerne fra flere folketingspolitikere, der helligt lover, at loven nu skal laves om.
Men lad os nu se, hvornår politikernes fokus daler igen. Og om udtalelserne er andet end glat sæbe på en våd bakke.
Folketinget reagerede på krisen ved at afsætte 205 millioner kroner til at dække de potentielle miljøskader. Samtidig sendte Miljøstyrelsen påbud til Nordic Waste og krævede, at virksomheden skulle stille finansiel sikkerhed for at sikre, at virksomheden påtog sig ansvaret for oprydningsarbejdet og de miljømæssige konsekvenser af jordskreddet. Men det kan vise sig at være en tom trussel, for virksomheden er nu gået konkurs.
En del af den forurenede jord fra Nordic Waste bliver nu anvendt i forskellige projekter. For eksempel skal 10.000 ton bruges i en støjvold langs motorvejen i Silkeborg, og en anden del skal hjælpe med at skabe et bakket terræn ved et tidligere deponi i Herning. Disse tiltag bliver dog mødt med bekymring og debat om sikkerheden ved at genbruge forurenet jord.
Krisen har skabt en bølge af reaktioner både lokalt og nationalt. Lokale beboere fra Ølst, miljøaktivister og lokalpolitikere har udtrykt bekymring for konsekvenserne for det lokale miljø og dyreliv.
Nationalt har sagen rejst spørgsmål om regulering og tilsyn med virksomheder, der håndterer forurenet jord.
Fremtiden for Randers
Mens Randers Kommune fortsætter med at tackle denne udfordring, står det klart, at der er behov for en mere robust og langsigtet plan for håndtering af lignende miljøkriser.
Denne sag har fremhævet vigtigheden af at have solide nødplaner på plads og sikre, at virksomheder er økonomisk og praktisk forberedt på at håndtere potentielle miljøkatastrofer.
Nordic Waste-krisen i Randers er et klart eksempel på de komplekse udfordringer, som kommuner og virksomheder kan stå over for i forbindelse med miljøhåndtering.
Mens sagen fortsat udvikler sig, vil konsekvenserne sandsynligvis resultere i strengere reguleringer og øget offentlig opmærksomhed omkring miljøansvar og -sikkerhed.
Spørgsmålet er, hvad det betyder for skatteborgerne i hele Danmark, der kan ende med regningen.
Her er de store udfordringer i Nordic Waste-sagen
Konkursbegæring fra Nordic Waste: Nordic Waste har erklæret sig konkurs som følge af det omfattende jordskred og de deraf følgende økonomiske byrder.
Statslig Indgriben: Folketinget har afsat 205 millioner kroner til at dække de potentielle miljøskader forårsaget af jordskreddet. Dette er en sikkerhedsforanstaltning i tilfælde af, at Nordic Waste ikke kan opfylde sine økonomiske forpligtelser.
Miljøstyrelsens Påbud: Miljøstyrelsen har udstedt påbud til Nordic Waste om økonomisk sikkerhedsstillelse og miljøbeskyttelse, trods virksomhedens konkurs.
Udfordringer med Jordhåndtering: Randers Kommune arbejder på at håndtere de store mængder forurenet jord fra Nordic Waste, herunder midlertidig opbevaring ved Elvis-museet ”Memphis Mansion”, og blandt andet ved at sende jorden til en støjvold ved Silkeborg, et jordhotel i Aalestrup, Depot Tirstrup på den militære del af Tirstrup Flyveplads, til Herning og til Randers Havn.
Økonomiske Implikationer for Randers Kommune: Kommunen har allerede brugt over 41 millioner kroner på at håndtere krisen, og der er bekymring for yderligere økonomisk belastning.
Miljømæssig Risiko: Jordskreddet og den forurenede jord udgør en fortsat risiko for Alling Å og Randers Fjord, hvilket kræver akut opmærksomhed.
Langsigtet Oprydningsarbejde: Ifølge en rapport fra Cowi kan det tage op til to til fem år at få jordskreddet under kontrol, og det samlede oprydningsarbejde kan løbe op i milliardbeløb.
USTC-koncernens Rolle: Ejerne bag Nordic Waste, USTC-koncernen, står over for kritik og offentlig opmærksomhed i lyset af konkursen og den potentielle regning til skatteborgerne.
Udvikling af Klimafond: Som reaktion på krisen har Østergaard-familien, ejere af USTC-koncernen, annonceret oprettelsen af en klimafond med en donation på 100 millioner kroner.
Langsigtet Miljørisiko: Den nuværende krise understreger behovet for stærkere miljøovervågning og -beredskab i Randers.
