Af Åse Boje, formand for Ældrerådet, på Ældrerådets vegne

Lad det være slået fast, at Ældrerådet generelt er positivt over for den teknologiske udvikling. Vi mener, at velfærdsteknologiske hjælpemidler skal bruges i det omfang, det giver mening og skaber værdi for borgerne og kommunen. Men vi skal være omhyggelige med, hvad vi gør, og på hvilket grundlag vi gør det.

På byrådsmødet i december godkendte et stort flertal eksempelvis, at en robotgulvvasker skal være et krav i ældreplejen – vel at mærke på borgerens regning. Ældrerådet mener ikke, at borgeren skal påføres en udgift på mange tusinde kroner, så kommunen kan spare penge på tidsforbruget. Især ikke når teknikken er så ny, at det er et ekstremt fåtal, der har investeret i sådan en. Vi ved ikke engang, om de økonomiske og personalemæssige beregninger holder.

Ældrerådet forslår i stedet, at vi skal handle på et oplyst grundlag ved at lave en prøveordning. Her indkøber kommunen et antal gulvvaskere og låner dem ud. Så kan vi gøre os erfaringer i stedet for som sædvanlig at tage ”glæderne” på forskud og indregne besparelsen i budgetterne uden at vide, om det fungerer i praksis.

På samme byrådsmøde vedtog det samme flertal, at tøjvask kun skal ske hver 14. dag. Altså afleverer du dit snavsede tøj fra de seneste 14 dage og får det retur 14 dage efter. Det vil sige, at du skal have rent tøj til en hel måned. Hvor mange mennesker har det? For at få økonomi i ordningen er det også nødvendigt at fjerne tanken om frit valg – alle de, der på nogen måde kan, skal med på vognen. Selvom nogen allerede betaler til et vaskeri i boligforeningen og dermed får en ekstra udgift, og selvom man skal ud og fylde garderoben op til en hel måned – hvis garderobeskabet altså lige er stort nok.

Ældrerådet er af den mening, at begge disse vedtagne ‘teknologiske udviklinger’ er til skade for borgerne og ganske forhastede. Derfor er vi ikke overbeviste om, at de beregnede besparelser er reelle. Men alt ser jo godt ud i et regneark.

Ældrerådet gav udtryk for bekymringerne i vores høringssvar, og vi er meget berørte over, at vores ældre medborgere, der har et behov for hjælp, skal være prøveklude for sådanne tiltag. Desværre vægter vores ord åbenbart ikke særlig meget.