Randers Kommune blev allerede advaret i foråret og i august om jordskreddet og kontaktede flere gange Nordic Waste om sagen. Professor i forvaltningsret bekræfter, at kommunen har gjort det, man kunne forvente på det tidspunkt.
Randers Kommunes miljøafdeling har kendt til faren for et jordskred i lergraven ved Ølst siden foråret 2023, for ifølge DR har tre byrådsmedlemmer henvendt sig flere gange til forvaltningen.
Din Avis kan nu afsløre, at Randers Kommune også i august fik en advarsel og en bøn om at handle.
Personen, der ringede, har arbejdet i lergraven ved Ølst i over 20 år, da det hed Fibo og derefter Optiroc, og han har samlet set beskæftiget sig med plastisk ler og lergrave i området i godt 45 år.
Under opkaldet fik han ikke indtrykket af, at Randers Kommune tog sig synderligt meget af advarslen.
»Jeg spurgte ham, om de vidste, hvad der var gang i derude,« siger Niels Erik Nielsen, der fortalte den kommunale medarbejder om faren for et jordskred.
»Det bliver den største miljøkatastrofe i Randers Kommunes historie,« sagde han i telefonen.
»Så siger han til mig: ’nu kan jeg åbenbart høre, at du er en af de personer, der ikke kan lide den virksomhed derude’. Så sagde jeg: ’det har ikke noget med det at gøre. De har bare ikke rigtig forstand på, hvad det er, de har gang i’,« referer Niels Erik Nielsen.
Da han arbejdede for Fibo, sørgede han for at rydde op i området ved blandt andet at fjerne den ler, der af og til rev sig løs på bakken ned til Alling Å. Så han kender området indgående.
Der har altid været mindre skred i bakkerne. Siden 1960’erne og frem til ophøret af virksomheden lagde Fibo drænrør ned for at fjerne så meget vand fra leret som muligt, og man skubbede ler væk, når det brød løs, og kørte det væk.
Skrumper eller svulmer op
Og det giver god mening, fortæller Ole Bjørslev Nielsen, der er lektor emeritus på Institut for Geoscience på Aarhus Universitet.
For plastisk ler suger vand eller afgiver vand. Det betyder, at det kan skrumpe eller svulme op. Hvis det suger for meget vand, så mister leret til sidst styrken, og så kommer der lerskred. Nøjagtig det, der skete i december 2023.
»Da de gravede hos Fibo, drænede de jo alt vand for at leret skulle være tørt, så de kunne køre med deres bulldozere. Så det vand, der regnede ned, det kom jo væk. Men efter man holdt op med at køre og dræne, så har vandet jo bare hobet sig op i de der gamle huller, der har været der,« lyder det fra Ole Bjørslev Nielsen.
Han har siden 1969 og frem til 2013 efter eget udsagn besøgt lergraven i Ølst over 500 gange. Her har han afdækket, hvordan lerlagene afslørede, hvordan vores jordlag så ud for over 50 millioner år siden.
»Man kan følge de der enkelte små lerlag med deres unikke sammensætning. Stort set fra Sjælland, ind over Jylland, hele vejen ned over Nordsøen og til England,« forklarer lektoren, der har stået for talrige rundvisninger i lergraven og fortalt om geologi og den lære, man kan uddrage af lerlagene i Ølst Bakker.
Kommunen vidste for lidt
Selvom de tre politikere fra Randers Byråd, Frida Valbjørn Christensen (EL), Anker Boje (S) og Bjarne Overmark (Beboerlisten), ifølge DR allerede i april fik et tip om, at der var overhængende fare for et jordskred, og flere gange spurgte forvaltningen ind til det, skete der ikke noget.
Og selvom Randers Kommune i august fik et opkald fra Niels Erik Nielsen, der må siges at have et stort kendskab til lergraven og plastisk ler, så kunne kommunen ikke handle.
Det forklarer Peter Pagh, der er professor og dr.jur. på Københavns Universitet med speciale i miljøret.
»Det eneste, kommunen kan gøre, når de får den slags henvendelser, er at prøve at undersøge sagen nærmere. Og hvis henvendelsen virker velbegrundet, så kan de vælge at sige, det gør vi noget ved. Det vil være relativt usædvanligt, at der sidder nogen i forvaltningen, som har sådan et specialkendskab om ler. Og så vil udgangspunktet være, hvad eksperter, der har kendskab til plastisk ler, kan berette. Hvad siger de? Og hvad har firmaets rådgivere sagt?«
Han tilføjer, at med de akter, som han indtil videre har set i Nordic Waste-sagen, så er der intet, der peger på, at kommunen med miljøparagraffer i hånden kunne have handlet før, end de gjorde.
»Altså på det tidspunkt (i april og august, red.) har tingene jo ikke udviklet sig, som de gør i december. Og hvis det skal afklares, om kommunen kunne have handlet anderledes, så vil en afklaring af sagsforløbet koste langt over 300.000 kroner. Og det er jo, fordi det er ret indviklet stof. En del er også baseret på skøn fra kommunen,« lyder det.
»Sagen er jo, at i det her land, er alle jo dybt bekymrede over alt. Hvis man skulle reagere på alle de henvendelser, så ville vi jo blive kvalt. Man er i kommunerne nødt til at foretage en vis selektion og udvælgelse. Og det kan også være forkert, den udvikling, men du skal ikke tro, at det bliver bedre, hvis den her slags større miljøsager skal undersøges af Miljøstyrelsen. De laver også fejl.«
Din Avis har stillet Randers Kommune flere spørgsmål om sagen, men de er ikke vendt tilbage inden avisens deadline.
Nordic Waste i panik
Ligesom kommunen, så har ledelsen i Nordic Waste kendt til de samme bekymringer længe, før der blev meldt noget ud.
Det bekræfter Niels Erik Nielsen, der ifølge ham selv under et møde i september og også i oktober, gjorde det helt tydeligt for direktør Lene Lange og miljødirektør Christian Nielsen fra Nordic Waste, da de bad ham om råd.
»Det her kan I ikke stoppe. Det kan simpelthen ikke stoppes, det her. Den eneste mulighed det er bare at få det jord kørt væk eller at komme væk herfra.«
Først 19. december valgte Nordic Waste så at følge Niels Erik Nielsens råd ved helt at forlade lergraven.
Præcis hvad der skete fra foråret 2023 og frem til december, og hvilke beslutninger ledelsen tog i Nordic Waste, det vil man ikke svare denne avis på.
»Tak for dine spørgsmål. Af hensyn til de juridiske og forsikringsmæssige spor i sagen har vi ikke yderligere kommentarer for nuværende,« skriver Søren Møgelvang Nielsen i en e-mail til avisen. Han har ansvaret for kommunikation hos Nordic Waste.
Vi ville gerne spørge Nordic Waste
Følgende spørgsmål og mange flere presser sig på om forløbet ved Nordic Waste. Dem stillede vi til Søren Møgelvang Nielsen, der er ansvarlig for kommunikation hos Nordic Waste, men de afviser at svare på dem, af juridiske årsager.
- Hvornår vidste I med sikkerhed, at jordskreddet var på vej?
- Hvornår stoppede jordtilførslen til Ølst?
- Hvorfor valgte man at komme blød forurenet jord oven på plastisk ler uden at lade lerbakken sætte sig først? (Fibo lagde drænrør ned og gravede af og til mindre lerskred væk).
- Hvorfor bad Nordic Waste ikke tidligere om hjælp fra kommunen, eller fortalte offentligt, at der var risiko for et jordskred?
