Han blev spottet som 14-årig, og siden da var målet ungdoms vinter-OL i Sydkorea i disciplinen skeleton. 13. januar tager nu 17-årige Daniel Kylmäluoma Pedersen afsted.
AF CHRISTINA S. JOHANSEN
Han modtog det officielle brev 23. december:
»Kære Daniel. Det er Danmarks Idrætsforbunds fornøjelse at meddele dig, at du er udtaget til at deltage i Youth Olympic Games i Gangwon.«
Dermed er målet om ungdoms vinter-OL i disciplinen skeleton nået for 17-årige Daniel Kylmäluoma Pedersen fra Hadsten, der træner i Randers Freja. Nu jagter han en top seks- placering til legene i Sydkorea.
Artiklen fortsætter under billedet
»Der er medaljer til top seks, så det er et mål. Jeg kan ikke love noget, men det er det, jeg går stærkt efter. Det er marginaler, som er afgørende. Der skal ikke meget til, for at jeg misser eller får den placering. Det kommer an på alles dagsform,« forklarer den unge atlet.
Han drager med den danske trup mod Sydkorea 13. januar og skal i konkurrence 23. januar.
Spottet som 14-årig
Han var kun 14 år, da han på atletikbanen i Randers Freja blev spottet af repræsentanter fra Bob og Skeleton Danmark. De kunne se et lys i Hadsten-drengen, som også er landets bedste højdespringer i sin aldersklasse.
Den springkapacitet og acceleration, han bruger i højdespring, kan overføres til skeleton.
Skeleton er en vild sportsgren, hvor man med 130 kilometer i timen drøner på en slæde ned ad en bane, der er 1,3 kilometer lang – og det hele foregår på maven og med hovedet først.
Artiklen fortsætter under billedet
Skeleton-folkene gav 14-årige Daniel – og hans forældre – ti dage til at beslutte, om det her var en rejse, som de var med på. Dengang udtalte Daniel:
»Min mor syntes, at det var alt for vildt og var bange for, at jeg ville komme til skade. Jeg selv har været tiltrukket af fart, siden jeg var helt lille, så jeg var på. Det var en sportsgren, som jeg aldrig havde hørt om før, så jeg syntes, det hele var halvt mærkelig, halvt fedt.«
Familien endte med at sige ja, og sikke en rejse det har været siden. Daniel har kørt på et utal af baner på tre kontinenter. Et sted mellem 300-500 ture er det blevet til og derfor også rigtig mange rejsedage fra HTX-studiet på Tradium i Randers, hvor Daniel er Team Danmark-elev.
Vejen til vinter-OL
Kvalifikationen til ungdoms vinter-OL har taget to år. Daniel Kylmäluoma Pedersen skulle deltage i otte kvalifikationskonkurrencer og ende i top 14 – han endte som nummer otte.
Det var først i den allersidste kvalifikationskonkurrence i Østrig 8. december, Daniel blev helt sikker på, at han nok skulle blive udtaget til vinter-OL.
»I den forrige konkurrence i Sydkorea gik det virkelig dårligt, og der var Danmarks Idrætsforbund sådan lidt: ’Okay, hvis det her fortsætter, så kommer du altså ikke med’. Men vi fik fikset det til Østrig, og i det ene løb der endte jeg som nummer fire ud af en trup på 22. Og alle de gode var med – hele OL-feltet – så det var ret fedt at prøve at slå de store nationer som Tyskland,« fortæller Daniel Kylmäluoma Pedersen.
Artiklen fortsætter under billedet
»Efter den fjerdeplads kunne jeg ånde lettet op. Der vidste jeg, at jeg nok skulle komme med. Det var en kæmpe oplevelse, og en jeg ikke glemmer. Selv den lettiske træner, som vi samarbejder med, kunne jeg klemme et lille smil og et ’well done’ ud af – han er ellers meget udtryksløs,« tilføjer den unge Randers Freja-sportsmand med et smil.
Den mentale træning
Vejen til vinter-OL er ikke kun gået gennem masser af ture på diverse baner. Den er også gået igennem træningslokalet.
Daniel Kylmäluoma Pedersen træner på en eller anden måde hver dag. Det er måske ikke så overraskende. Der har dog også været en hel del mentaltræning.
»Det er en sport, hvor det går meget op og ned. Og der er kontant afregning, når det ikke går godt – så får man altså tæsk på vej ned. I de perioder, hvor man ikke synes, at man ser fremskridt men kun smerte, så kræver det en del at overkomme det og tage en tur mere,« siger han og fortsætter:
Artiklen fortsætter under billedet
»Ens psyke skal være stærk. Hvis man er bange, er det ovre. Det er jo en skræmmende og vild sportsgren – som en rutsjebane, hvor man ikke er spændt fast. Så det kræver, at man kan finde ro i sig selv, og at man stoler på sig selv og på at de beslutninger, man træffer på millisekunder, er de rigtige. Hvis man panikker og føler ubehag, så slår man sig, for så gør man ikke tingene efter bogen.«