Uno-X overtager driften af 57 tankstationer. Her kan du se, hvor det sker i Østjylland.

På landsplan kommer Shell til at miste 57 tankstationer i det kommende år, og fem af dem ligger i Østjylland. De omdannes i stedet til Uno-X-stationer. Det oplyser Shell i en pressemeddelelse.

Den ene af de 57 stationer er den nuværende Shell-station på Gammel Århusvej i Sønder Borup. Den ligger der, hvor der også er en Sunset Boulevard og en 7-Eleven.

Artiklen fortsætter under faktaboksen

FAKTA: Her er de østjyske stationer, der omdannes

Her er listen med de østjyske tankstationer, som skifter fra Shell til Uno-X:

Randers på Gammel Århusvej i uge 9
Skanderborg på Østjyske Motorvej 536A, Ejer Bavnehøj Vest i uge 3
Tilst på Havkærvej, Mundelstrup, i uge 6
Risskov på Grenåvej i uge 12
Hasselager på Hovedvejen i uge 14

Kilde: Shell

»Vi har gennem en årrække haft en aftale med Reitan-gruppen, som står bag 7-Eleven, om at drive de tankstationer, som ligger i forbindelse med 7-Eleven-butikker. Denne aftale bliver desværre ikke fornyet, da Reitan nu selv ønsker at drive forpladsen via deres eget selskab Uno-X. Derfor bliver 57 Shell-stationer nu løbende til Uno-X,« skriver Shell.

Når alle stationer er forvandlet fra Shell til Uno-X, vil Shell fortsat have flere end 400 tankstationer i Danmark.

Omdannelserne begynder den første uge af det nye år og forventes afsluttet i maj 2024. I Sønder Borup sker omdannelsen i uge 9.

ksa