Vi fejrer det nye år med nye ‘Kig op’-billeder. Og som altid afslører vi ikke, hvor de er taget – hvis du vil vide det, må du selv på jagt. God tur!

AF CECILIE BISGAARD

I knap et år har Din Avis forsøgt at få dig til at kigge op, og jeg håber, at det bare i et lille bitte omfang er lykkedes.

I løbet af 2023 har vi sammen udforsket midtbyen. Vi har haft læsere, der har sendt deres egne ’Kig op’-billeder ind med fine motiver, detaljer og vinkler, som vi ikke selv havde fået øje på. Det har været en fornøjelse at se.

Vi ser alle sammen verden gennem vores egne øjne, og det har været fantastisk at se, hvordan I ser den by, som vi alle sammen synes, vi kender så godt. Og alligevel opdager jeg noget nyt, hvor gang jeg er på ’Kig op’-tur.

Jeg ved, at der stadig er dele af midtbyen, som jeg ikke har udforsket med mit kamera endnu, så jeg regner bestemt ikke med, at vores ’Kig op’-serie slutter med 2023. Vi fortsætter i det nye år.

Så det håber jeg, at du også vil! Hvis du selv får øje på noget, som du enten aldrig har lagt mærke til før eller altid undret dig over, så tøv ikke med at tage et billede og sende det til os. Skriv til os på randers@dinavis.dk, så kan det være vi deler dine billeder med vores andre læsere.

Porten lokker. Gad vide, hvad der gemmer sig i lyset på den anden side? Foto: Cecilie Bisgaard
Jeg har vist sagt det før, men her kommer den lige igen: af og til skal man altså også huske at kigge ned. Foto: Cecilie Bisgaard
Her er endnu en af byens gamle bygninger. Det kan man ikke umiddelbart se på den, hvis ikke man får øje på skiltet over døren. Foto: Cecilie Bisgaard
Det er dejligt at se, at der er nogen, der tager sig af byens små beboere i de kolde måneder. Foto: Cecilie Bisgaard
Det er skønt at se, hvordan der er gjort så meget ud af den ellers helt almindelig indgang til bygningen her. Foto: Cecilie Bisgaard