Mindelig løsning om borgmester-strid i Randers største parti er på vej.
Kan Anker Boje stille op til kampvalg mod den siddende borgmester Torben Hansen om at blive socialdemokratiets næste borgmesterkandidat?
Det spørgsmål har runget og martret det lokale parti længe.
Og uden at den øverste fælles ledelse har kunnet finde en mindelig løsning på, at der er begået en del procedurefejl, da man bad medlemmer om at bruge deres demokratiske ret til at stille op.
Og det blev ikke nemmere, da den siddende formand, Jonas Fuglsang sygemeldte sig med kort varsel og sendte næstformanden i ilden.
Nu skal partiet holde generalforsamling i marts 2024, oplyser fungerende formand Per Blicher.
Samtidig har man besluttet at ændre tidsfristen, så eventuelle borgmesterkandidater kan melde deres kandidatur.
»Fælles Ledelses bestyrelsen sætter gang i en proces, således at partiets generalforsamlingen i marts 2024 kan tage stilling til, og beslutte den videre procedure,« lyder det.