Lions Club Randers Gudenaa støtter humanitære og sociale formål – igennem årene er det blevet til flere end 15 millioner kroner i donationer.

21 ansøgere og udvalgte emner har modtaget midler fra Lions Club Randers Gudenaa. I alt uddelte klubben 213.000 kroner til den årlige uddeling, der denne gang blev holdt i Spar Nord Bank.

Det oplyses i en pressemeddelelse.

De mange penge er skaffet ved klubbens medlemmers personlige og frivillige indsats i årets løb.

»Vi uddeler til humanitære, sociale og lignende formål, primært hvor det offentlige ikke kan træde til,« oplyser klubbens præsident Peter K. A. Jensen i pressemeddelelsen og fortsætter:

»I år har klubben især haft fokus på udsatte familier, børn og unge, syge og handicappede samt katastrofehjælp. Specielt i krisetider som nu er det ekstra rart, at vi kan give et lille bidrag til at forsøde tilværelsen med. Vi kan i år fejre 57-års-fødselsdag og har gennem disse mange år doneret over 15 millioner kroner.«

Pengene til uddelingen kommer blandt andet fra bilnøglelotteriet og bagagerumssalg.

Nedenstående liste viser årets 21 modtagere af donationer primært lokalt men også internationalt:

Aflastningshjemmet Egehøj i Romalt
Randers og omegns husflid
Dansk Blindesamfund
Menighedsplejen ved Skt Andreas Kirke
Landsforeningen Evnesvages Vel, Randers-afdelingen
Bostedet Høvejen i Vorup
Gaia’s Venner
Plejehjemmet Huset Nyvang
Plejehjemmet Lindevænget
Teaterskolen Kastalia: Sans Projektet
Plejehjemmet Borupvænget
Ældresagen i Purhus
Den Blå Paraply
Plejehjemmet Bakkegården
Seniorandelsboligforeningen Bryndhildsparken
Julemærkehjemmet i Hobro
Ældrefester på plejehjem i Randers
Randers Amtsavis’ julehjælp
Læger uden grænser
Lions Katastrofe- og Hjælpefond
My Sisters ngo-projekt i Etiopien

mw