Simon J. Williamson fra Return of the Jedi kommer til Randers.

Det sker ved dette års Toy-Con-event 9. og 10. december på Memphis Mansion i Randers, hvor man kan møde dukkefører og skuespiller Simon J. Williamson, bedre kendt som manden bag Max Rebo fra Star Wars-filmen Return of the Jedi.

Han har også spillet Gammorean Guard og Mon Calamari i samme film. Derudover har han blandt andet været med i den meget roste eventyrfilm The Dark Crystal og Little Shop of Horrors.

Simon J. Williamson vil være til stede begge dage, og det er muligt at købe billeder med hans autograf og få en snak.

Arrangementet kan udover stjerne-skuespilleren også byde på flere butikker, heriblandt arrangør Benny Rays egen butik Sci-fi-shop.

Toy-Con har åbent for salg og autografskrivning både lørdag og søndag. Lørdag afsluttes dagen med et foredrag og Q&A med Simon Williamson.

Der er fri entré til arrangementet, som foregår på 1. sal.

gs