Det kan koste en betinget frakendelse af kørekortet, hvis bilen ikke er skrabet fri for is og sne.
Helt så uheldig var en borger i Randers ikke – alligevel kostede forseelsen en bøde.
Det skriver Østjyllands Politi i sin døgnrapport.
»Det er ikke den sjoveste opgave i verden at stå og skrabe bilen fri fra sne, inden man skal afsted en tidlig, mørk morgen – men det er absolut nødvendigt,« skriver Østjyllands Politi, der dog samtidig advarer om, at det er farligt, hvis man ikke kan se ud af forruden.
»Skrab«
Onsdag klokken 10.02 standsede en af politikredsens en bil på Ringboulevarden i Randers NV, da forruden og den ene siderude på bilen var så tiliset, at føreren ikke kunne orientere sig ordentligt.
Den 20-årig mand, der kørte bilen, blev sigtet efter færdselsloven og bedt om at skrabe isen af med det samme.
Det koster som minimum en bøde på 1000 kroner, hvis man ikke har sørget for ordentligt udsyn – men i nogle tilfælde kan det ud over en bøde også give en betinget frakendelse af kørekortet, understreger politiet.