Mandag kl. 11.37 skete der et færdselsuheld på Rådmands Boulevard i krydset ved Nyvangsvej, hvor to biler kørte sammen.
De to biler var ført af henholdsvis en 73-årig kvinde og en 50-årig kvinde. Ingen af de to kom umiddelbart til skade i forbindelse med sammenstødet.
Den 73-årige kvinde blev sigtet for ikke at have overholdt sin vigepligt, oplyser Østjyllands Politi.