Søndag kl. 14.42 skete der et færdselsuheld i krydset Kristrupvej/Århusvej imellem Vorup og Kristrup.
En 19-årig kvindelig bilist foretog et venstresving i krydset og ramte ind i en bil ført af en 27-årig mand, der var på vej ligeud.
Ingen af parterne kom umiddelbart alvorligt til skade. Den 19-årige blev sigtet for ikke at overholde sin vigepligt.
Det oplyser Østjyllands Politi i politirapporten.