Kompromis efter kompromis har fået Møllegade til at ligne noget juks. Det erkender Veje og Trafik i Randers Kommune, der nu vil tale med beboere og landskabsforeningen om mulige ændringer.
Der tegner sig et billede af, at kompromis efter kompromis i sidste ende har ført til en uheldig og dårlig løsning på Møllegade og i Schousgade-kvarteret.
LÆS OGSÅ Fem minutters foto: Biler ved springvand er svære at styre
LÆS Springvand førte til pullerter, streger og utryghed: »Det er et noget juks«
Din Avis har interviewet sektionsleder Magnus Vilstrup Andersen fra Veje og Trafik i Randers Kommune og den sagsbehandler, som i slutningen af forløbet har haft sagen omkring vejforløbet.
Ingen af dem var en del af de indledende snakke med Foreningen for By- og landskabskultur i Randers Kommune, men er kommet på sagen efter beslutning om springvandets placering var truffet.
»Vi prøver at kigge på det igen. Vi overvejer om vi, sammen med vores planafdeling, skal tage en runde mere omkring udformningen af krydset på Møllegade. Og så skal vi have inddraget borgerne og også Foreningen for By- og landskabskultur,« erkender sektionslederen.
Trafiksikkerhed først
Han understreger, at kommunen hele tiden har kigget på at gøre Møllegade mere trafiksikker.
»Vi er nødt til at have nogle klare afviklingsforhold, så bilisterne ved, hvem der skal holde for hvem. Og det er derfor, at projektet er lavet som det er. Så der er en god oversigt derude for trafikanterne, så de kan se hinanden og at der er klare vigepligtsregler,« forklarer Magnus Vilstrup Andersen.
Derfor skal pullerterne i Møllegades vestlige side være med til at indsnævre vejen og dermed sætte farten ned. Det er i det hele taget den overordnede mening med pullerterne, stregerne, hajtænderne og den nye linjeføring.
Fem tegninger i spil
Men det har været kompromis efter kompromis i møderne med Foreningen for By- og landskabskultur i Randers Kommune, der begyndte i 2019.
»Der har faktisk været fem tegninger af vejforløbet i spil. Tegningerne har alle vist mulige løsninger med forskellige fordele og ulemper. De har alle været drøftet med Foreningen for By- og landskabskultur, og den endelige tegning er blevet justeret til efter deres ønsker,« forklarer Birgit Berggrein, ingeniør i Veje og Trafik i Randers Kommune.
I første omgang var sagen betegnet som en hasteopgave, og det var derfor ikke tænkt ind, at beboerne skulle høres. Og som beskrevet andetsteds, så har kommunen ikke pligt til at partshøre beboerne, selvom man ofte gør det i denne slags sager.
Af flere årsager har sagen trukket ud. Og blandt andet på grund af dialogen med både Foreningen for By- og landskabskultur og politiet, så valgte man at trykke på pause i et stykke tid, for at få flere ting afklaret.
»Hvis vi havde kendt processen, og vidste at det alligevel ville tage så lang tid fra dag 1. Altså fra sommeren 2021, og så til, at det faktisk først er udført i sommeren 2023, ja så kunne man lige så godt have haft en proces med borgerinddragelse fra begyndelsen af,« erkender Birgit Berggrein.
»Det kan jeg godt være ærgerlig over her efterfølgende,« lyder det.
Pullerter i stedet for kummer
I første omgang foreslog forvaltningen at sætte blomsterkummer i stedet for pullerter på Møllegade, eller at man kunne placere to parkeringspladser på den vestlige side af vejen, hvor pullerter nu spærrer for vejadgang til to opgange. En spærreflade, som man egentlig bare kunne køre hen over, har også været vendt. Men vurderingen har været, at trafikken fortsat kan køre over spærrefladen, og samtidig vil det gå ud over æstetikken omkring springvandet.
Foreningen for By- og landskabskultur har afslået flere af løsningerne. Deres fokus har hele tiden været at bevare Møllegade og området omkring det nye springvand så åbent som muligt. Parkeringspladser og en skilteskov ville gøre det svært, lyder logikken fra foreningen.
»Der har været stor interesse i at forsøge at få det til at være sådan et åbent rum, ligesom Kirketorvet. Men der er for meget biltrafik på det her sted til, at vi synes det er forsvarligt. Og der er politiet hundrede procent på linje med os. Det er ikke forsvarligt på det her sted,« siger Birgit Berggrein.
Løfte om p-pladser
Med til at gøre de gode løsninger sværere har også været et løfte om, at der skulle etableres to parkeringspladser, til erstatning for dem, der forsvandt for at gøre plads til springvandet. De er så endt på den ene side af springvandet, til stor fortrydelse for 30 beboere og Foreningen for By- og landskabskultur.
Hvor mange beboere har bedt om det? Der er 30 beboere der ikke syntes de er nødvendige. De mener der er pladser nok i området?
»Vi har lovet beboerne, at der ville komme erstatninger for de parkeringspladser på dialogmøder med Schousgade, Laurentiigade, Vinkelstræde og Vognmandsgade. Der var tidligere tre parkeringspladser. Nu er der kommet to,« slår Birgit Berggrein fast.
Stregerne buer meget
Din Avis brugte øjne og kamera i fem minutter tæt på springvandet.
Flere biler kan ikke holde sig på den rigtige side af de nye streger. De kan ikke holde sig i den rigtige vejbane. Otte ud af ti biler holdt ikke linjerne. Enkelte kørte helt tæt på springvandet, hvor streger forsøger at holde bilerne væk.
<luft_1_linie>Hvorfor er stregerne så svære at følge?
»På de første tegninger kunne bilerne køre tættere på springvandet. Den ene tegning blev justeret i dialog med Foreningen for By- og landskabskultur, der ønskede at få biltrafikken længere væk fra springvandet. Den linje, som bilerne nu skal følge, er et resultat af et kompromis.«
Magnus Vilstrup Andersen fra Veje & Trafik får det sidste ord:
»Vi kigger løbende på, hvad der fungerer og hvad der ikke fungerer. Så vi er åbne for at tage en evaluering af det i dialog med beboere i området. Og så må vi se om der er nogle ting i den dialog, der kan gøre vejforløbet bedre.«
