Hvad lægger du mærke til, når du kigger op?
AF CECILIE BISGAARD
Efterår betyder regn, blæst, kulde og mørke aftener. Sådan kan man godt blive fristet til at se på det.
Men heldigvis er efterår også de flotteste farver i trækronerne, brændeovne, tæpper og varm kakao. Så man kan vælge at se det smukke i alting – og at se fordelene i alting.
For færre blade på træerne betyder, at du bedre kan se alt det fantastiske ved de bygninger, som træerne står ved. Det kan være, at bladenes tilbagetog giver dig mulighed for at se nogle detaljer, som du aldrig før har lagt mærke til.
Sådan er det, når man kigger op. Så lægger man ofte mærke til noget helt nyt hver gang. Her på siden kan du se nogle af de ting, som jeg har lagt mærke til ved at kigge op.
Alle billederne er taget i Randers midtby, men hvis du vil vide mere præcist hvor, så må du selv på jagt.
Og når du nu alligevel er på jagt, så synes jeg, at du skal tage nogle billeder af de ting, som du får øje på, når du kigger op. Send dem til os på redaktion.dinavis@lokalavisen.dk. Så deler vi dem andre af vores læsere, som også holder af at kigge op.