Anne Hollerup blev langsom viklet ind i sin ekskærestes spind, og først da det var for sent, fandt hun ud af, hvad det var, der foregik. På den måde blev hun fanget i næsten et årti.
AF CECILIE BISGAARD
Da Anne Hollerup, der i dag bor i Tebbestrup, for 16 år siden lige var blevet skilt, mødte hun en helt fantastisk mand. Han slog benene fuldstændig væk under hende. Hun fik at vide, at hun var verdens smukkeste kvinde, og hun fik en følelse af, at her var en mand, der virkelig ville hende.
»Men allerede der viklede han sit spind omkring mig. Jeg var forblændet af alle de fantastiske ting, jeg fik at vide, så jeg kunne ikke se, hvad der foregik,« siger hun.
I dag arbejder Anne Hollerup som skilsmisse- og mindset-mentor, blandt andet fordi hun gerne vil hjælpe andre – især kvinder – der står i den samme situation, som hun engang selv gjorde.
Tre måneder senere
Allerede efter tre måneder begyndte det fantastiske forhold at vende. Anne Hollerups daværende kæreste var også lige blevet skilt, og han sagde til hende, at han ikke kunne mere. Han var nødt til at trække sig, fordi skilsmissen og det at have små børn var for overvældende.
»Et par dage senere kom han tilbage og sagde ’vi skal alt muligt sammen. Bare du er her for mig, så skal vi nok finde ud af det sammen’. Jeg ville bare gerne hjælpe ham, fordi jeg er et menneske, der føler stor omsorg for andre. Jeg følte med ham, og jeg ville løfte ham, og være der for ham,« siger hun og fortsætter:
Artiklen fortsætter under faktaboksen
FAKTA: Anne Hollerup: ‘Hvorfor lige mig?’
9. november kan du møde Anne Hollerup i Randers Fritidscenter, hvor hun under titlen ’Hvorfor lige mig?’ holder foredrag om sin egen historie med psykisk vold.
Hun vil også fortælle om de røde flag, der er ved narcissister, så man bliver i stand til at spotte, om man selv er i en relation med en narcissist, og så vil hun komme ind på, hvordan man kommer videre fra sådan et forhold og vender det til en styrke.
Flere informationer og billetter til foredraget findes på Anne Hollerups hjemmeside.
»Men han skabte bare drama for at få opmærksomhed om ham, for så ville jeg give ham mere omsorg.«
Den optræden med først at gå fra Anne Hollerup for kort efter at komme tilbage blev efterhånden en rutine, der holdt hende fanget i næsten ti år.
Det må da kunne lykkes
Forholdet mellem Anne Hollerup og hendes daværende kæreste bestod af gode perioder, hvor alt var fantastisk. Hvor der var rart, og det var sjovt. Men de gode perioder blev kortere og kortere, og så blev de hver gang afløst af en dårlig periode, der altid endte med, at kæresten gik – for kort efter at ville have hende tilbage.
»Det er stærke kræfter. Det er som at stoppe med at tage stoffer. Når man kommer ud af sådan et forhold, så får man abstinenser. Man får det fysisk dårligt, fordi man er blevet hjernevasket. Det er så voldsomt, at man ikke kan være i det. Jeg var pillet fra hinanden. Jeg troede ikke, jeg kunne klare mig selv, og jeg troede, at ingen kunne lide mig,« siger hun og fortsætter:
»Hver gang, jeg var ved at føle mig ovenpå igen og ved at få det bedre, så kom han tilbage. Han spurgte, om vi ikke skulle tage i biografen eller ud at spise. Og så tænkte jeg, at ’det må da kunne lykkes. Nu skal der bare ro på, så bliver det hele bedre’. Og jeg vidste jo, hvad jeg havde. Jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle klare mig uden ham. Det var svært at sige nej, for jeg var ensom og tænkte, at måske havde han nu forstået det.«
Måske har han ret?
Det, som Anne Hollerup var udsat for i de næsten ti år, hun var sammen med sin ekskæreste, betegner hun som psykisk vold.
»Psykisk vold er i mange tilfælde værre end fysisk vold – for det, ved du, er forkert. Når du bliver slået, så får du et blåt mærke. Psykisk vold ser du ikke. Det sker stille og roligt. Man ser det først, når man er så langt nede, at man ikke kan finde ud af at komme op,« siger hun.
En episode, som Anne Hollerup tydeligt husker, var en Mors dag. Hendes børn skulle være ved eksmanden, og hun var lidt ked af, at hun ikke skulle være sammen med sine børn netop den dag.
»Han (kæresten, red.) sagde til mig, at hvis jeg havde været sød, så havde jeg nok fået en gave, men det havde jeg ikke fortjent. Jeg blev rasende. Jeg blev arrig, og jeg blev ked af det. Men så begyndte jeg at tænke, at han havde ret. At jeg nok ikke havde fortjent en gave, og at jeg ikke havde været en god nok mor,« siger hun.
Hun fortæller også, at han kunne finde på at stalke hende og kigge ind gennem hendes vinduer, når der var mørkt udenfor.
»Jeg begyndte at gennemskue det til sidst, men jeg var bange. Han truede med at gøre livet surt for mig. Jeg var bange for at miste ham, og at en anden ville komme og snuppe ham. Nu tænker jeg: tag ham for fanden,« siger hun.
»Der fandt jeg hjem«
Det endte ikke med, at Anne Hollerup satte en stopper for forholdet. Det var faktisk den daværende kæreste, der sluttede det.
»Vi havde skændtes en dag, og han var gået. Senere samme dag fandt jeg ud af, at min mormor var død. Jeg skrev det til ham, og hans svar var, at ’hvis du havde været sød, så havde jeg været der for dig’,« fortæller hun.
Det var sidste gang, hun hørte fra ham.
»I dag er jeg kun taknemmelig for, at han gik,« siger hun og fortsætter:
»Jeg har valgt at se det som en kæmpe gave. Det har udviklet mig til en, som jeg ellers ikke var blevet. Jeg har rejst mig, og jeg har fået lige nøjagtig det liv, som jeg altid har drømt om. Jeg er gift med Martin, og vi har fire børn i alt. Jeg har fundet ud af, hvad kærlighed er, og at det ikke skal gøre ondt.«
Artiklen fortsætter under faktaboksen
FAKTA: Røde flag
Her er otte ting, som man ifølge Anne Hollerup, der selv har været i et næsten ti år langt forhold til en narcissist, blandt andet skal holde øje med, hvis man vil spotte en narcissist:
– Selvoptagethed: »Mig, mig, mig, mig. Narcissister tænker kun på dem selv, de er egoistiske, de sætter sig selv først, og de har ingen empati,« siger hun.
– Verdensmænd: »De tænker ofte, at de er verdensmænd. De kalder stedet, de arbejder, ”mit firma”, fordi de tror, at ingen kan undvære dem. Deres selvbillede er, at de er bedre end andre, og de er optagede af succes og præstationer«
– Flirtende: »De må gerne flirte med andre, men der er intet den anden vej – så får du bare at vide ’hvad er du for en tøjte?’«
– Humørsvingninger: »De kan være søde, glade og fantastiske, men pludselig bliver de udadreagerende – de bliver nedladende, og det kan udvikle sig til fysisk vold for eksempel i form af rusk, og de kan smadre ting«
– Charmerende: »De kan være utroligt charmerende, men det er en del af deres manipulerende adfærd. Man bliver gjort til en enestående kvinde og sat på en piedestal«
– Få relationer: »Narcissister har ingen nære venner, fordi de tænker, at ingen kan matche deres intelligens og behov. De er bedrevidende, og de har svært ved at lytte og kommunikere«
– Opmærksomhedssøgende: »De skaber drama for at få opmærksomhed – og de er ligeglade med og den er positiv eller negativ. De gør sig selv til offer, hvis tingene ikke går, som de gerne vil«
– Lyver: »De lyver og fordrejer virkeligheden til deres fordel. Til sidst kan man blive i tvivl om, hvorvidt ens egne oplevelser er rigtige. Det er det, der kaldes gaslighting«
Anne Hollerup havde planlagt en rejse til USA, hvor hun og hendes børn skulle køre gennem landet i tre uger. Rejsen skulle finde sted kort tid efter, at hun og ekskæresten var gået endegyldigt fra hinanden.
»Jeg tænkte: ’fuck, hvordan skal jeg klare det?’,« siger hun.
Hun havde altid haft en drøm om at komme kørende til San Francisco, og mens hun kørte over en af broerne, ville hun høre den udødelige klassiker ’San Francisco’ af Scott McKenzie, hvor han blandt andet synger ’If you’re going to San Francisco’.
»Vi havde kørt 5.000 kilometer på tre uger, og da vi kørte over broen, og jeg skruede op for den sang, og jeg virkelig fik følelsen af ’nu er jeg her’, der følte jeg, at jeg kunne klare alt. Jeg gjorde det fandeme. Jeg kan gøre lige, hvad jeg vil. Der fandt jeg hjem til mig selv,« siger hun.
»Hvad kan jeg lide?«
Den følelse, som Anne Hollerup fik dengang, er den, som hun gennem sit arbejde som skilsmisse- og mindset-mentor hjælper andre kvinder med at få i dag.
»Mange, der bliver skilt, ender et sted, hvor de ikke føler, de er noget værd. De har tilsidesat sig selv gennem alt for mange år. De har glemt sig selv, fordi de har haft travlt med at være koordinator for familien. De skal finde ud af, ’hvem er jeg. Hvad synes jeg – kan jeg bedst lide røræg eller pocherede æg’,« siger hun.
Alt det hjælper hun dem med. Hun er både mentor, men hun er også en person, som kvinderne kan spejle sig i, for hun har selv været i den situation, som de står i.
»Jeg får en lille smule gåsehud, når de kvinder, der græd til vores første møde, begynder at sende mig billeder, hvor de skriver ’se lige hvad jeg har gjort – det havde jeg aldrig gjort uden dig’,« siger hun.
En anden del af Anne Hollerups arbejde er, at hun holder foredrag om hendes egen historie, hvordan hun i dag hjælper andre og om, hvordan man spotter en narcissist. 9. november holder hun foredrag i Randers Fritidscenter.
»Jeg har valgt at kalde det ’hvorfor lige mig?’. Der er mange kvinder – inklusive mig selv – der tænker, at ’jeg er fornuftig, så det er ikke mig’. Men så ender man alligevel i sådan en relation. Det er enormt vigtigt at sætte ord på, så de ved, at de ikke er alene, og den relation, de er i, er ikke okay. Og jeg bruger min egen historie til at vise, at det er bedre på den anden side,« siger hun og fortsætter:
»At leve i sådan et forhold er for mange enormt skamfuldt, ensomt og ødelæggende, og man føler sig bange, magtesløs og kæmper med at holde facaden om, at alt er godt. Man begynder at undskylde og bortforklare sin partners underlige opførsel. Ofte føler man sig forkert og som ’den skyldige’, for i flere tilfælde kan narcissister charmere sig ind på terapeuter, familieretshuse, de få venner, de har, og fremstå som enormt empatiske og omfavnende mennesker, men det er et skuespil. Det gør, at du måske som den eneste har oplevet den lunefulde adfærd og igen tvivler på, om det, du oplever, er rigtig.«