Nu begynder arbejdet med at omdanne Justesens Plæne med dige, madpakkehus og koncertområde.
’Flumf’. Spaden skar sig ned i det våde græs på Justesens Plæne og handlingen fik en efterfølgende klapsalve fra omkring 50 fremmødte politikere, kommunalt ansatte, herunder et par fra Randers Regnskov, et par få borgere og det arbejdende folk i orange jakker.
Tale og lyden af spaden i græsset,det sørgede borgmester Torben Hansen for tidligt tirsdag formiddag.
Den folkekære plæne er nu klar til indtoget af maskiner fra anlægsgartner OKNygaard der på under et år skal omdanne området mellem Randers Regnskov, Tørvebryggen og Gudenåen til et klimasikret område med blandt andet dige, legeplads, koncertsted, toiletfaciliteter og et madpakkehus.
Det betyder samtidig, at plænen er spærret af indtil da.
Det koster pæ’ng
70-årige Johnny Christensen var en af de få helt almindelige borgere der dukkede op for at overvære spadestikket.
Han flyttede fra Skagen til Randers for fem måneder siden for at komme tættere på datter og barnebarn og han elsker allerede byen. »Området her bliver virkelig brugt af unge, børn og ældre. Det bliver godt med en sikring mod oversvømmelser, for det kommer der kun mere af,« mente han.
Selv går han ofte mere end ti kilometer om dagen og har taget området omkring Gudenåen til sig. »Naturen er flot og der er jo ikke dårligt vejr, der er kun dårlig påklædning smiler den tidligere skagbo lunt under huen.
Han tilføjer.
»Det koster jo en del penge det her, det ved jeg udmærket godt. Men det er også en nødvendighed. Og med de kommende oversvømmelser der nok kommer, så virker det til at være en god løsning med aktiviteter for alle aldre i området.«
Når vandet kommer
Projektet kommer til at koste omkring 16 millioner kroner, men så skal det fremover både beskytte Randers mod stormflod og være et attraktivt, bynært naturområde.
Konkret går forvandlingen af Justesens Plæne ud på at etablere et grønt dige, der på sigt bindes sammen med resten af Klimabåndet til en sammenhængende højvandsbeskyttelse gennem Randers Midtby.
»Den nye Justesens Plæne skal være et sted til minder, aktiviteter og fællesskab. Med naturen tættere på. Klimatilpasningen og sikringen mod vandet er nødvendig. For det hedder ikke hvis vandet kommer. Det hedder når vandet kommer,« sagde borgmester Torben Hansen blandt andet i sin tale.
Storkeengen
Lige på den anden side af den Blå Bro ligger det kommende Storkengen. Maskinerne kunne du høre gennem Torben Hansens tale. De har travlt med at bygge trædesti og etablere et kæmpe område, der skal fungere som regnvandsbassin og primært aftage vandmasserne, når den nedre del af Vorups nye, netop nedlagte kloakrør begynder at sende regnvandet igennem om kort tid og sikrer bydelen mod oversvømmelse.
Dermed bliver der klimasikret på begge sider af Gudenåen og i området mellem Randers Bro og Den Blå Bro. Når bygningen af en ny klimabro og ombygningen af de indre havnebassiner engang begynder, så går næste fase af klimasikringen i gang.
En del af græsplænen på Justesens Plæne afløses af græsser og blomstrende urter, der vokser vildt, og langs diget kommer staudebede med hjemmehørende arter. Der kommer også ny stensætning i åbrinken, så tidevandet kan opleves og en buet træbro med mulighed for ophold ved vandet. Toiletbygning cykelparkering og madpakkehus er også blandt de nye tiltag.
Selve plænen ventes at være klar til brug inden sommeren 2024, mens etableringen af ankomstområde og toiletbygning tager lidt længere tid. En planlagt pumpestation venter indtil videre, fortæller Randers Kommune.
Diget ved Justesens Plæne
Et 300 meter langt dige med en højde på op til halvanden meter etableres langs plænen for at værne mod oversvømmelser.
Justesens Plæne udvikles, så den bliver endnu mere attraktiv som bynært naturområde, der tilbyder aktiviteter og ophold til en bred målgruppe.
Der bygges pladser til leg og ophold, et madpakkehus, et såkaldt bevægelsesområde, der skal opføres i naturmaterialer, en toiletbygning og cykelparkering.
Plads til gåture på diget og et koncertområde, en sansehave og muligheden for at grille.
Projektet er sat til at koste 15 millioner kroner. Herudover støtter Nordea Fonden med 1 million kroner.
