AF JØRGEN ROSENGREN
Der er udbrudt brand i en vindmølle i Kondrup nord for Randers.
Det oplyser operationschef ved Beredskab & Sikkerhed Kirsten Dyrvig.
»Der er brand i kontrolrummet i toppen af møllen,« siger hun og fortæller videre, at det befinder sig cirka 60 meter over jorden.
Lige er brandvæsenet på stedet med en indsatsleder og en sprøjte.
Her skal det vurderes, om der skal foretages en aktiv indsats – eller man ganske enkelt lader den brænde.
»Det er en risikovurdering,« siger operationschefen.
Hun beroliger samtidig med, at der ingen fare er – ej heller, hvis den brænder ned.
Brandvæsenet er i dialog med vindmølleejeren.