Af Lars Roed, klummeskribent Din Avis
Der findes mange store spørgsmål i livet. I min verden er et af de store psykologiske spørgsmål, slipper vi nogensinde af med vores traumer, de svære perioder i vores liv, de dårlige oplevelser, vores vanskelige barndom og så videre?
Oplevelser og følelser vi har haft gennem livet, lagres jo i vores hjerne i neurale netværk. Meget af det som lagres, ligger ikke nødvendigvis i vores bevidste niveau, men kan ligge i det ubevidste og kan herfra med en vis automatik præge vores handlinger, følelser og valg.
De tunge ting i livet trækker oftest vores sind ind i tung stemning, og tit er tyngden i psyken affødt af gamle oplevelser, måske sat i gang af nye stimuli, som ligner eller blot “trigger” en gammel følelse.
Har vi en reel mulighed før imødegå, forebygge og ændre på dette? Som jeg oplever ovennævnte træk i psyken, ser jeg træning af evnen til accept, som et meget stærkt psykologisk redskab til at ændre på den indre stemning og gamle overbevisninger. Vi kan træne i at acceptere, at de prægninger, vi har fået tidligt og op gennem livet, ikke forsvinder, men derimod er psykiske ar, stemninger, traumer fra fortiden, som er muligt at lære at acceptere uden at blive trukket ned af dem.
Dermed kan vi hen ad vejen begynde at blive bevidste om det ubevidste og begynde at forstå, at hvis vi befinder os i nuet, er alt friskt og urørt. Her befinder vi os i virkelighed.
I det depressive tunge befinder vi os på en måde i fortiden. Ofte fanget af den, fordi det er vores historie, vores identifikation. Det er altså muligt langsomt at slippe fortiden gennem accept, men meditations- og mindfulnesstræning er, som jeg ser det, strengt nødvendig, hvis vi ønsker at slippe, acceptere og falde trygt ind i nuet. Meditation og mindfulness hjælper os med at komme ned i kroppen med vores opmærksomhed. Dermed både med mulighed for afspænding og mindsket frygt og med forøget mulighed for kontakt med vores følelser. I dette komplekse samspil opstår muligheden for at slippe det negative og for at blive bedre til give det positive plads.
Den træning, som sker i meditation og mindfulness, er en træning i styring af vores frygt og i vores evne til at acceptere og vores kapacitet til at være tilstede nu. Det er ikke en accept, som bringer os ind i stilstand, men en accept som bringer os mulighed for at vælge. Skal vi blive i tyngden og fortiden, eller vil vi træde ind i lethed, begejstring, taknemlighed og frihed i nuet.
Ud over den direkte meditation- og mindfulnesstræning, kan vi også arbejde med taknemlighedstræning. Det faktum, at der trods traumer, depressive tanker, tyngde, er rigtig meget i verden at være taknemlig for, er vigtigt at træne, hvis vi vil ud af tyngde og ind i frihed. Taknemlighed vil åbne os ind mere positiv væren og samtidig give adgang og plads til den vigtige selvomsorg, som er den store del af vejen væk fra identifikationen med tyngde.
Jeg håber dette giver dig stof til refleksion og eftertanke, til trods for at det er vanskeligt stof. God arbejdslyst med det, til vi “læses ved” næste gang.
