For 25 år siden blev en dagligvareforretning forvandlet til et storcenter.
Den 14. september har Randers i et kvart århundrede haft et storcenter. Og det skal selvfølgelig fejres!
I godt en uge fra lørdag 9. september til og med søndag 17. september bugner Randers Storcenter af sjove events og fantastiske konkurrencer – og selvfølgelig ekstraordinære tilbud, skriver centret. Der er præmier på højkant for en samlet værdi af over 150.000 kroner. Du kan blandt andet vinde et gavekort på 10.000 kroner til Randers Storcenter.
I løbet af ugen har centret arrangeret jubilæumsbanko og kageværksted med Micki Cheng, der blandt andet er kendt fra Den Store Bagedyst, ansigtsmaling, gratis kaffe og croissanter, jubilæumslykkehjul, fødselsdagskage og bobler, en pengeskabskonkurrence live med den lokale radiokanal Radio Alfa og meget mere.
Der stilles krav
Da Randers Storcenter åbnede tilbage i 1998, var det i et stort samarbejde med dagligvarebutikken Obs, der dengang lå i Paderup. Obs er siden lukket og blandt andet erstattet af en Kvickly. I dag er det Bilka, der er centrets store supermarked.
Og det er selvfølgelig ikke det eneste, der er sket med centret i løbet af dets 25 år.
I forbindelse med 20-års-jubilæet i 2018 sagde målgruppe- og kommunikationseksperten Jeanne Ellegaard Sørensen følgende:
»I dag skal centershopping være for hele familien. Både mand og børn stiller krav til underholdning og relevans, når de skal med mor i centret. Det har blandt andet betydet, at der gennem de sidste 20 år er sket en udvikling af de lokale shoppingcentre, som nu tilgodeser hele familien med et stort udvalg af aktiviteter, butikker og spisesteder.«
Du kan se en del af jubilæumsprogrammet og alle de gode tilbud i vores e-avis på side 23 til 34.
ceb