Af Rosa Lykke Yde, byrådsmedlem for SF i Randers Kommune

Der er sparet alt, hvad der kan spares på den borgernære velfærd – og mere til.

Årelange besparelser, som allerede har haft voldsomme konsekvenser. Mange af vores dygtige medarbejdere løber alt for hurtigt, og mange borgere oplever ikke længere det velfærdssamfund, de forventer at møde. De oplever, at der er dårligere pleje og omsorg for de ældre, ringere forhold for syge og ledige og mennesker med handicaps, en folkeskole, der ikke kan konkurrere med de ekspanderende private skoletilbud og en kollektiv trafik, der nærmest er under afvikling. Det til trods er der desværre flere store besparelser på vej.

De massive økonomiske udfordringer, Randers Kommune står med og regeringens modvilje mod at tage ansvar for, at der er tilstrækkelig økonomi til den borgernære velfærd, vil betyde flere store besparelser i de kommende år. Hvis altså ikke vi vælger at sætte skatten lidt op.

I SF Randers mener vi, at tiden er inde til at se på en mindre skattestigning, fordi alternativet er besparelser, som vil få uoprettelige konsekvenser.

Konkret er vores udspil, at Randers Kommune ansøger om muligheden for at hæve skatten med op til 0,5 procent. Det vil koste cirka 120 kroner om måneden, hvis man har en medianindkomst og naturligvis langt mindre for lavindkomstgrupper.

Hvis vi søger om lov til at hæve skatten, kan en stigning på 0,5 procent betyde op mod 62,5 millioner kroner mere årligt. Penge som måske bedst kan beskrives som et forsvar mod SVM-regeringens uholdbare politiske sparekurs.

Ifølge finansministeren er landets finanser sunde som aldrig før. Hele 16 milliarder ekstra er der endda fundet i statskassen. Alligevel er der ingen sammenhæng mellem kravene til kommunerne og de penge, der tildeles via økonomiaftalen. Og alligevel er regeringen ikke villig til at investere i den kommunale velfærd, som nu igen skal holde for med besparelser.

At pege på en skattestigning er aldrig sjovt, og for nogle borgere er det mange penge. Men alternativet er langt værre. Derfor må vi gøre, hvad vi kan for at fremtidssikre den kommunale velfærd. Det eneste reelle alternativ er nemlig flere serviceforringelser for børn, ældre og udsatte, dårligere arbejdsmiljø for vores medarbejdere, afvikling af tilbud i vores landdistrikter og nedlæggelser af busruter og afgange.

Jeg håber, at et flertal vil være med på en ansvarlig skatteforhøjelse.

Vi kan vælge velfærden!