Forskere fra Universitetsklinik for Kræftscreening på Regionshospitalet Randers er aktive partnere i et stort EU-projekt, der skal reducere dødeligheden ved prostatakræft.
25 institutioner fra 12 lande er gået sammen i et tre-årigt EU-projekt for at udvikle og afprøve en ny systematisk screeningsprocedure, der skal identificere behandlingskrævende prostatakræft hos mænd uden symptomer. Den nye procedure skal afprøves i Polen, Spanien, Irland og Litauen.
Som en central partner i projektet skal seniorforskerne Pia Kirkegaard og Mette Bach Larsen samt ph.d.-studerende Sofie Meyer Andersen og Grace McKinney fra Universitetsklinik for Kræftscreening på Regionshospitalet Randers undersøge barrierer for den nye screeningsprocedure samt de psykosociale konsekvenser for mændene ved at deltage.
»Vi undersøger mændenes holdninger til screening inden screeningsforløbet og igen bagefter i forhold til, hvordan processen har været. Det handler dybest set om at få mændenes perspektiv på, hvordan det er at blive screenet. Der kan være klinikere, der synes, metoden er en god ide, men hvis mændene, der bliver inviteret til den nye screeningsprocedure, har det anderledes, så skal der tages hensyn til det,« siger Sofie Meyer Andersen i en pressemeddelelse.
Skal finde de rigtige
Usikkerheden ved at bruge PSA-test (Prostata Specifik Antigen, red.) gør, at det er en udfordring at finde de patienter, hvor det rent faktisk gavner at igangsætte et behandlingsforløb.
Det er håbet, at PRAISE-U-projektet, som det hedder, kan være med til at skære ned på antallet af patienter, der får tilbudt behandling, hvor det ikke er nødvendigt.
Proceduren består af flere trin, hvor det første trin er en invitation til en PSA-test. Hvis resultatet af den test er unormalt i forhold til mandens alder, bliver han tilbudt en risikovurdering.
Hvis mandens risiko stadig er forhøjet, bliver han tilbudt en MR-scanning af prostata, og først hvis den viser, at der er noget unormalt, bliver han undersøgt med biopsi og eventuelt behandlet.
»Så det handler om at få lavet en screeningsprocedure, hvor mænd kan få at vide, at de har et forhøjet PSA-tal, men at det er ikke en god idé at behandle det. Og det er meget komplekst at få formidlet, uden at det giver anledning til bekymring hos mændene,« siger Mette Bach Larsen.
Vigtig kommunikation
Derfor er det også en del af projektet at udarbejde, hvordan kommunikationen til mændene bedst håndteres. For et forhøjet tal er ikke lig med, at det er gavnligt at igangsætte en behandling. I flere tilfælde vil bivirkningerne fra et behandlingsforløb have større konsekvenser end at leve med sygdommen under overvågning. For eksempel i form af ufrivillig vandladning og rejsningsproblemer.
»Når det kommer til prostatakræft, så handler det især om at forhindre overdiagnostik og overbehandling. Ved kun at benytte PSA-tests, og når brugen ikke er systematisk, bliver for mange mænd gjort til patienter. I dag finder vi desværre for mange, som vi nok ikke burde behandle,« siger Pia Kirkegaard.
Ved siden af det psykosociale fokus skal den kommende ph.d.-studerende Grace McKinney fra USA undersøge, hvordan klinikerne oplever kontakten med patienterne.
»Vi ved, både fra Danmark og andre lande, at nogle klinikere er meget for og andre meget imod at screene for prostatakræft, så derfor er det vigtigt at få belyst, hvordan klinikerne opfatter et nyt systematisk screeningsprogram for prostatakræft,« siger Pia Kirkegaard.
gs
