Hvad laver en bibliotekar egentlig? Alt andet end at sætte bøger på plads i hvert fald.
AF CECILIE BISGAARD
Med sin Batman-t-shirt og gummiand-øreringe ligner Bettina Boddum ikke ligefrem en, der er kedelig. Alligevel er det ofte en af de fordomme, hun bliver mødt med, når hun fortæller, hvad hun arbejder med.
»Når jeg er i byen eller til et selskab, og sidemanden så spørger, hvad jeg arbejder med, og jeg svarer, at jeg er bibliotekar, så spørger de altid, om jeg så går rundt og sætter bøger på plads,« siger hun og fortsætter:
»Og det er nok det eneste, jeg ikke laver.«
Escaperoom til undervisning
Bettina Boddum er ansat som børnebibliotekar på Randers Bibliotek, og det har hun været de sidste ti år. Selvfølgelig indebærer hendes job, at hun en del af sin tid er tilgængelig for bibliotekets besøgende gæster.
»Men det er kun en meget lille del. Det er jeg kun seks timer om ugen,« fortæller hun.
Resten af sin arbejdstid bruger Bettine Boddum blandt andet på at udvikle og gennemføre undervisningsforløb for børn i 0. til 10. klasse.
»Til 5. klasserne har vi lavet et undervisnings-escaperoom, hvor der er en ond lærer, der siger, at hvis ikke de lærer de kildekritiske regler, så slipper de ikke ud. Så det er ikke sådan noget røv-til-bænk-undervisning. Så dør de af kedsomhed. Jeg synes, det er skønt, at vi kan lave noget anderledes, end de gør i skolen. Jeg tror, de lærer mere, når det er knap så kedeligt,« siger bibliotekaren.
En allerhelvedes larm
Et af de seneste projekter, som Bettina Boddum var med til at stable på benene, var da Social- og Sundhedsskolen i Randers henvendte sig til hende. De ville gerne øge deres elevers kendskab til biblioteket.
»Der var mange af dem, der ikke kendte biblioteket. Så vi har arbejdet med at øge kendskabet og læselysten. Vi har været ude at præsentere os, vi har haft bogbussen forbi, og vi har haft dem med hernede. Vi har lavet forskellige tilbud, for at de skal føle, at det her sted er for dem – og at de kan tage deres børn med,« siger hun og fortsætter grinende:
»Der er mange , der er bange for, at de skal være stille, når de kommer på biblioteket. Men det er mine børn altså ikke, og det er ikke sådan, det er. Prøv at gå ned i børnebiblioteket. Der er en allerhelvedes larm. Folk siger ’shhhh’ til deres børn, fordi de ikke må forstyrre. Men sådan er det slet ikke. Biblioteket er for jer.«
Verdens bedste arbejde
Da Bettina Boddum besluttede sig for at blive bibliotekar, troede hun også selv, at jobbet indebar, at man gik rundt og satte bøger på plads.
»Jeg fik et chok, da de sagde, jeg kun havde to biblioteksvagter om ugen, og jeg tænkte ’hvad fanden skal jeg så bruge resten af tiden på’,« griner hun.
Hun havde været pædagog, men da hun fandt ud, at hun ikke skulle være det mere, valgte hun at søge mod biblioteksverdenen, fordi hun godt kunne lide at læse.
»De ting, jeg godt kunne lide ved at være pædagog, var der ikke altid ressourcer til. Men det er det, jeg laver her. Jeg har verdens bedste arbejde, og jeg fortsætter, til jeg bliver 100 år,« fortæller hun.
Brænder for de sårbare
Der skal ikke meget betænkningstid til, når man spørger Bettina Boddum om, hvad det fedeste ved at være bibliotekar er.
»Det er at lave noget for nogen, der har det svært. At gøre deres liv bare en lille smule nemmere. Mine projekter skal være til gavn for nogle, der er sårbare. Det er det, jeg brænder for,« siger hun.
Det bliver endnu mere tydeligt, når hun skal fortælle om sit næste projekt. Lige nu er hun ved at søge midler til et forløb, der skal hjælpe børn med skolevægring.
»Vi skal lave noget sjovt med dem. De vil være forpligtede til at komme, men det er præstationsfrit. Det handler mere om deres sociale kompetencer. Der er ikke undervisning eller lektier, men så har de noget at komme afsted til. For de fleste vil egentlig gerne i skole. Det er bare for svært,« fortæller hun.
En stor frihed
Så at være bibliotekar i dag har altså meget lidt at gøre med at sætte bøger på plads og kedelige kvinder, der går rundt i nederdel – som ellers er de fordomme, Bettina Boddum oftest bliver mødt med.
»Jeg har bare en kæmpe frihed. Inden for rammerne af vores opgaver kan jeg agere meget frit, og den frihed er helt fantastisk. Jeg behøver ikke spørge min chef, hvis jeg gerne vil lave et forløb, hvor jeg læser for de indlagte på psykiatrisk afdeling på sygehuset. Så gør jeg det bare, fordi det falder inden for vores arbejdsfelt,« siger hun.
Men den store frihed kan også være en udfordring.
»For mig er verden bare en åben legeplads, hvor alt kan lade sig gøre. Så det kan være svært at fokusere på, hvad det er, vi gerne vil. Jeg vil så meget, og jeg har så mange muligheder, men jeg er nødt til at skalere ned. Det er derfor, at jeg altid spørger mig selv, når jeg laver et projekt, om det gavner nogen, som er sårbare,« siger Bettina Boddum.
