DMI advarer om store mængder vand.

Af Jørgen Rosengren, lokalavisen.dk

Et storm-lavtryk, der har fået navnet Poly, rammer det østjyske onsdag formiddag klokken 10.

Derfor har DMI, Danmarks Meteorologiske Institut, udsendt et risikovarsel om kraftig regn og lokale skybrud.

I tal betyder det, at der kan falde mellem 30 og 50 millimeter regn i varslingsperioden mellem klokken 10 og midnat onsdag.

Et skybrud kan kaste 15 millimeter af sig på en halv time.

Modellens bud på nedbøren kl. 12. Model: DMI.

DMI skriver på sin hjemmeside, at nedbøren forventes at komme ad to omgange.

Bygerne kan være kraftige, med torden – og kan altså give lokale skybrud.

Lige nu ligger Poly i Holland, men bevæger sig op over Danmark – og ved midnat forventes det at ramme den nordvestlige del af Jylland.

Nedbørsmængden kan dog variere fra få millimeter og op til 30.

DMI holder øje med situationen, loves det.