Hvordan O’et lyder er nemlig afgørende for, hvordan man skriver det med runer. Det blev en masse børn – og voksne klogere på, da Det Rullende Museum kom til Spentrup.
»Gul.«
»Blå.«
»Gul.«
»Blå.«
Mikkeline og Julie er ved at lave et armbånd. Og ikke hvilket som helst armbånd. De er ved lave et armbånd med en slyngstok-teknik, som vikingerne i sin tid brugte. Det er Jesper Nørskov Pedersen fra Museums Østjyllands skoletjeneste, der har sat de to piger i gang.
Pigerne skiftes til at kaste samme farve snor over til hinanden, og på den måde for de til sidst knyttet en snor, der er lang nok til to armbånd. Man kan få sat perler på sine hjemmelavede armbånd, hvis man har lyst.
I uge 26 og 27 kører Museum Østjyllands lille lilla campingvogn ud i flere små byer i Randers Kommune og på Djursland. I dag er den i Spentrup, og 5. juli kan du fange den i Langå.
»Vi vil gerne vise, at museet kan komme tæt på dig. Vi fortæller gode historier, hvis der er nogen, der gerne vil høre dem. Vi er heldige, at her i Spentrup er der et fragment af en runesten lige oppe i kirken, så det er lidt sjovt at kunne sende folk derop,« siger Jesper Nørskov Pedersen.
Der er tredje år, at den lilla campingvogn begiver sig ud i sommerlandet. Og du har sikkert gættet dette års tema: vikinger.
Det er nede på jorden
En af aktiviteterne, man kan prøve, når Det Rullende Museum kommer forbi, er at skrive sit navn med runer.
»Er ’mor’ med O som i Ole eller Oskar? Det må være som Ole,« siger en mor, der er ved at hjælpe sit barn med at riste runer.
»Det er hyggeligt, når der kommer sådan noget her. Det er meget nede på jorden, og det er rart, at det ikke er noget, vi skal stå i kø til – og noget, vi ikke skal køre ret langt efter. Så det behøver ikke være en heldagsting, så kan vi bare smutte. Det er rart, når børnene ikke er så store,« siger Karina, der er mor til en af de piger, der er i gang med at lave vikinge-armbånd med slyngstokkene.
Det er også muligt at prøve kræfter med spillet astragal. Her bruger man en fodknogle fra en ged, som man kaster ligesom en terning. Knoglen kan lande på fire forskellige måder, og så får man point efter, hvordan den lander.
»Hvorfor er jeg altid så uheldig med de toere?« sukker en dreng til sine to medspillere.
Der skal to til armbånd
Der har været åbent hos Det Rullende Museum i knap en time, og 20 børn har allerede været forbi for at lave vikinge-armbånd og skrive med runer.
»Hvis vi har 50 igennem på en hel dag, så er vi godt tilfredse. Nogle gange har vi 100, og så er det, fordi de lokale dagtilbud som sfo’er og dagplejer er gode til at være med,« siger Jesper Nørskov Pedersen.
Selv er han faktiske ikke den store vikinge-ekspert. Det kommer blandt andet til udtryk, da en pige gerne vil vide, om hun har skrevet ’mor’ rigtigt med runer.
»Som ansat i skoletjenesten ved jeg lidt om meget. Sådan er det, når man skal formidle. Det er ikke lige min periode, men så er det en god undskyldning for at sætte sig ind i noget nyt,« smågriner han.
Han får øje på de tre børn, der før stod og spillede astragal sammen.
»Kunne I ikke tænke jer at lave et armbånd?« spørger han, og pigen nikker.
»Så må en af jer hjælpe – måske kan I skiftes. Hvilke farver vil du have?«
Pigen vælger grøn og blå. Jesper Nørskov Pedersen binder fire snore – to i hver farve – fast på en slags håndtag i træ. Det er slyngstokkene. Man er nødt til at være to om at knytte et armbånd.
»Godt, så tag en i hver hånd. Så skal I skifte mellem at kaste grøn og blå over til hinanden. Sigt efter hinandens maver.«
»Grøn.«
»Blå.«
»Grøn.«
»Blå.«
