Af Jacob Norholt Schousgade 6, Randers C

Så fik Randers sit første rigtige højhus. Jeg spørger mig selv, hvad skete der egentlig på den gamle bryggeri-grund: Først et 19-etagers højhus døbt Thors Tårn og så et Bryggertårn. Begge byggerier rejser to spørgsmål – det første om arkitekturen og det næste om Randers’ skyline.

Arkitekturen først. Smag kan diskuteres, arkitektur debatteres. Højhuset Thors Tårn er arkitektonisk ret stereotypt. Elementbyggeri fra top til tå med kun få og fattige forsøg på at give bygningens facader variation og liv. Først omkring toppen sker der noget andet, lidt anderledes materialer, lidt terrassering og nogle forskydninger af bygningskroppen. Hele den lange vej til toppen er det alene altanerne, der bryder den glatte facade. Altanerne er tydeligt hægtet på som appendix efter monteringen. Dermed er beboerne henvist til at sidde uden på huset. Vind og vejr har frit spil. For beboernes skyld håber jeg, de kan finde læ for trækvinden bag glasafskærmningerne. En alternativ arkitektonisk løsning kunne lige såvel være at trække altanerne helt eller delvist ind i bygningen. Det ville skabe mere variation og liv på den meget stramme facade.

Bryggertårnet er mere af det samme. Her er dog underste etagers facader skalmuret med mursten, der tager (lidt) hensyn til byens øvrige bygningsmasse med teglsten. Det hjælper lidt. Men visuelt er Bryggertårnet blevet en voldsom, bombastisk afslutning på Østervold – og den reducerer vores stolte Jyske Hingst til en shetlandspony med kun afglansen af et vrinsk.

Er facaderne grimme? Nej, ingenlunde. Er de spændende? Nej. Er de fantasifulde? Heller ikke. Desværre fremtræder begge tårne fantasiløse, og det er en stor skam for vores by, som skal se på dem i rigtig mange år. Jeg kommer måske til at vænne mig til dem men aldrig til at elske dem.

Netop retur fra Holland sammenligner jeg Randers to tårne med en ny bydel i Amsterdam kaldet Zuidass (Syd-aksen). De voldsomme bygninger har udfordret arkitekterne i Holland, som har turdet noget. Der er skæve vinkler, forskudte etager, snit igennem kroppene, drejede etager og en variation af materialer. Det kan lade sig gøre. Det er bare ikke sket på Thors Bakke.

Næste spørgsmål: Randers’ skyline. Både Thors Tårn og Bryggertårnet har i den grad vandaliseret vores fine, gamle skyline. Betragter man byen fra øst, syd og vest står begge tårne uden nogen som helst sammenhæng med byens profil. Indtil tårnene skød op, så man byen med sine mestendels tegl-dominerede bygninger kravle stille og sammenhængende op ad hele den skrånende flade fra Gudenå-deltaet til bakketoppen. Helhedsindtrykket var harmonisk med enkelte variationer af punkthuse. Lige indtil tårnene skød op.

Hvad er der egentlig galt med dem? Den korte version er, at de er alt for dominerende, høje og fantasiløse.

Jeg savner en politisk stillingtagen efter forudgående borgerdebat om, hvordan vores by skal udvikle sig. Skal målet være New York en miniature eller får byen lov til at forny sig harmonisk med respekt for århundreders byggestil og planlægning?

Det er det store spørgsmål til politikerne. Må jeg høre fra jer?