Doktorparken på vej til at blive pænere. Prop er trukket ud, så vandet stiger igen. Bredderne er kantsikret, der er sået græs og så skal parkens rhododendron stå flotte – helt alene.
Endnu en runde tiltag skal gøre Doktorparken flot igen efter sidste års oprensning af søen, og det er tiltrængt, vil mange parkgæster mene.
Først og fremmest har kommunens folk fået kantsikret endnu mere med en runde sten lagt langs den vestlige bred for at sikre, at vandet ikke når så langt ind på de plæner, der nu er ved at blive genetableret langs bredderne.
Og så har man populært sagt renset, udskiftet og trukket bundproppen igen på det afløb, der skal sørge for, at søen ikke løber over sine bredder.
LÆS MERE UNDER BILLEDET
Våde bredder
Der har nemlig været problemer med at få vandet væk og tilbage i Svejstrup Bæk igen i løbet af de første våde måneder af 2023. Afløbet har gradvist stoppet til. Det er derfor, du har kunnet soppe på den vestlige bred i månedsvis, inden vandet trak sig tilbage.
Og det er også derfor, du har kunnet se bunden i kanterne af søen i forårsmånederne. Man har nemlig haft lukket for vandet fra Svejstrup Bæk, indtil der var lavet et nyt afløb.
»Det håber vi på, at vi nu har fundet en løsning på,« siger Sigrid Stenkilde Lynæs, der er skov- og landskabsingeniør hos Randers Kommune.
Arbejdet med kantsikring burde være overstået nu, og der er sået græs. Hvor hurtigt vandstanden stiger igen, afhænger af, hvor meget vand der naturligt løber til søen, fortæller skov- og landskabsingeniøren.
LÆS MERE UNDER FAKTABOKSEN
Doktorparken
Doktorparken er en landskabspark i engelsk stil på seks hektar anlagt i 1913.
Søens areal med ø i midten er cirka 10.000 kvadratmeter (målt via Google Maps).
Arealet til parken blev skænket af byens overlæge Doktor Lassen i 1912. Byen skulle have en rekreativ park med plads til promenadeture og aktiviteter.
Til ære for parkens stifter blev parken navngivet Doktorparken. I kolde vintre blev søen flittigt brugt som skøjtesø. Om sommeren kunne der sejles med modelbåde.
Fra 30’erne til 50’erne var en mindre del af parken zoologisk have med tamme og vilde dyr.
I dag er der – udover søen og stierne – fuglevoliere, madpakkehus, legeplads, samt får og geder i den yderste ende af parken, som du dog hverken må fodre eller klappe.
I 2022 blev der brugt 1,1 millioner kroner til at rense søen for det for næringsrige mudder, der gav algerne gode levevilkår.
Nu må du ikke længere fodre ænderne i Doktorparken. Det hvide brød og andeprutterne synker til bunds og gør søens vand alt for næringsrigt. Og det elsker algerne.
Alger før planter
Arbejdet med at rense søen sidste år skyldes den store forekomst af alger, der dræbte søens liv fra bunden af. Den store algeforekomst skyldtes også de mange andeprutter og den massive fodring af de mange ænder i søen.
Nu opfordres der til, at man lader brødet blive hjemme i brødkassen, og det lader til at virke for de fleste parkgæster, siger Sigrid Stenkilde Lynæs.
»Ande- og gåsebestanden i søen er på et mere naturligt niveau i år. Det er positivt at se og skyldes formentlig, at mange parkgæster støtter op om arbejdet for at forbedre søens vandkvalitet og undlader at fodre fuglene.«
LÆS MERE UNDER BILLEDET
Men at give livgivende førstehjælp til en sø af Doktorparkens størrelse kommer ikke så let som et dyk med anderumpen.
»Vi forventer, at der vil komme en opblomstring af alger i takt med de stigende sommertemperaturer. Det er helt naturligt for nyoprettede og nyligt oprensede søer. Den økologiske balance skal lige have tid til at indstille sig,« lyder pointen.
Kort fortalt er algerne hurtigere til at finde vej til søen, end de vandplanter, der på sigt skal skabe endnu mere dyreliv i søen. Men det skal nok komme.
»Der vil være steder i nærheden, hvor vandplanter kan sprede sig fra, og det vil være gavnligt for søen, at der indvandrer vandplanter. Der ligger måske også frø tilbage i bunden, der nu kan begynde at etablere sig igen, og så kommer der sandsynligvis også en del planter ført til af fuglene,« forklarer Sigrid Stenkilde Lynæs.
LÆS MERE UNDER BILLEDET
Rhododendron-liv
Og er du til de flotte lyserøde rhododendron, der især findes i den østlige del over mod banelegemet, så er der godt nyt.
»Senere i år går vi i gang med at beskære og fjerne træer og buske imellem rhododendron-bedene, så de udelukkende består af rhododendron,« lyder det.
