Europas fineste udstilling for arkitektur har fundet vej til Djursland – og det er lidt af en ære, var flere enige om, da udstillingen åbnede.
AF ANNE FRANK HENRIKSEN
Barcelona, Singapore, Wien, London… og Ebeltoft. Sådan lyder rækkefølgen af byer, der har huset udstillingen EUmies Awards. En udstilling, der viser de 40 bedste eksempler på europæisk arkitektur, og som normalt kun vises på steder, der har netop det til formål – at udstille.
At Maltfabrikken, som officielt åbnede udstillingen 15. maj, er kommet på listen, er altså spektakulært. Ikke kun på grund af Ebeltofts størrelse, men også fordi Maltfabrikken ikke er et traditionelt udstillingssted men et sted, der hele tiden er i brug af både lokale og turister.
De prominente gæster, der en efter en stillede op som åbningstalere i den bagende sol, skulle da også gentagne gange dele opmærksomheden med biblioteksbrugere, der sneg sig bag om talerstolen med en favn fuld af bøger, turisterne, der uforstående gik rundt og så på de røde bygninger, og familiefaderen, der kom cyklende gennem gården med børn i ladet.
På hovedet
European Union Prize for Contemporary Architecture, Mies Van der Rohe Awards er det fulde navn på udstillingen, som med et kortere navn kaldes EUmies Awards. Den viser de 40 projekter ud af hundredvis, som sidste år var i finaleopløbet til at vinde Mies Van der Rohe-Prisen, der er den fornemste europæiske pris for arkitektur, der findes.
Maltfabrikken var blandt de 40, hvilket i sig selv er noget af en præstation. Vinderen blev et town house ved Kingston University i London, men nu har Maltfabrikken altså også vundet retten til at huse udstillingen.
»Det her er et internationalt event, så vi er meget stolte af, at det er lykkedes at få udstillingen hertil. Betydningen af gennemtænkt og bæredygtig arkitektur kan ikke overvurderes,« sagde direktør Kristian Krog.
FAKTA: EUmies Awards
Tysk/amerikanske Ludwig Mies van der Rohe var en af de mest betydningsfulde arkitekter i 1900-tallet – i 1920’erne og 1930’erne som en af pionererne for den internationale stil og i 1950’erne og 1960’erne som ledende eksponent for minimalismen.
Mies van der Rohe-Prisen blev indstiftet i 1988 og har status af officiel arkitekturpris for EU. Europa-Kommissionen og Fundació Mies van der Rohe har i fællesskab uddelt prisen siden 2001.
Prisen hylder fremragende arkitektur i hele Europa og uddeles hvert andet år til særligt bemærkelsesværdige arkitektoniske værker opført i Europa. Prisen fremhæver også kvalitetsarkitekturens bidrag til bæredygtig udvikling og borgernes velfærd.
Ud over hovedprisen på 60.000 euro omfatter prisen også en særlig Emerging Architect Prize på 20.000 euro. Prisoverrækkelsen finder sted i Mies van der Rohe-pavillonen i Barcelona.
De prisvindende tanker bag forvandlingen af fabrikken kom i sin tid fra Praksis Arkitekter, som i 2016 vandt arkitektkonkurrencen. Arkitekturen, som den viser sig i den færdige Maltfabrik i dag, har, selv om den altså ikke vandt den helt store pris, vundet mange andre og næsten lige så store priser og er på den måde bredt anerkendt i internationale arkitektkredse.
Dengang lød begrundelsen for dommerpanelets enstemmige valg af Praksis Arkitekters forslag:
»Konkurrenceforslaget vandt stor begejstring, især på grund af det arkitektoniske formsprog i de nye tilbygninger, der anvender fabrikkens særegne knopskydninger som formel. Forslaget fik også ros for at have forstået projektets komplekse indhold af brugere og aktiviteter samt for at lade funktionerne forbinde ude og inde på en overbevisende måde.«
Artiklen fortsætter under billedet
Her, seks og et halvt år senere, forklarer Kristian Krog det sådan her:
»Praksis Arkitekterne kom ind og vendte projektet på hovedet. De fik det simpelthen til at blive meget mere, end vi havde kunnet forestille os.«
Pænere i virkeligheden
Og den udlægning er Anders Byriel, CEO ved designvirksomheden Kvadrat, enig i. Virksomheden er hvert år i kontakt med 40.000 arkitekter og samarbejder med 6.000 af dem.
»For både jer, der ved noget arkitektur, og jer, der ved mindre, så er det altså ret vildt, at EUmies Awards har fundet vej til Maltfabrikken. Det er faktisk kæmpestort. Og så skal der lyde en stor ros til Praksis Arkitekterne. Det blev faktisk pænere i virkeligheden end på tegningerne, og det har jeg aldrig oplevet før,» sagde Anders Byriel og blev belønnet med grin fra de cirka 100 fremmødte.
Artiklen fortsætter under billedet
Anders Byriel var med-initiativtager til Maltfabrikkens transformation og fortalte følgende om processen fra talerstolen:
»Det har været en lang og bumpet vej at nå hertil. Maltfabrikken var et varemærke for Ebeltoft dengang – et hjerte – og vi blev nødt til at forhindre politikernes planer om at lave et indkøbscenter. Jeg kan huske, vi stod på en ladvogn med en megafon i regnvejr og prøvede at overbevise dem. Hver eneste måned var vi ved at gå fallit, men langsomt begyndte vi at få momentum, og opbakningen fra befolkningen blev enorm. Ingen af os, der var involveret, har hverken før eller siden oplevet så stort og stærkt et community-arbejde for den samme sag. Endelig fik vi også kommunen med, og her skal især lyde en cadeau til tidligere borgmester Claus Wistoft og direktør Poul Møller for at skubbe på, så vi kan stå her i dag.«
Nye og gamle
Mette Tony, arkitekt og partner i tegnestuen Praksis, takkede for de pæne ord. At Maltfabrikken både var med i opløbet om prisen og nu udstiller EUmies, synes hun, ligger i tråd med den udvikling, hun ser i europæisk arkitektur, og de priser, der gives for den.
»Der har primært været fokus på store byggerier i store byer, men vi ser en bevægelse nu. Både imod projekter, som ligger uden for de store byer, men også dem, hvor nyt og gammelt blandes. Hvor der tages udgangspunkt i eksisterende bygninger og dermed arkitektonisk favner den bæredygtige forvandling. Og det er jo lige i tråd med hele projekt Maltfabrikken.«
Kurator for Mies Van der Rohe-Prisen, Ivan Blasi, fortalte i sin tale, at han før åbningen havde brugt dagen på at gå rundt og se to andre projekter i Ebeltoft, der tidligere har været nomineret til prisen, nemlig Fregatten Jylland og Filmhøjskolen.
Artiklen fortsætter under billedet
»Jeg kom forbi en børnehave, hvor børnene sad i haven og legede – i sandkasser, på græsset, under træerne. Det er et meget sjældent syn, hvis man som jeg bor i Barcelona, og det, der gjorde indtryk på mig, var, at de sad og byggede. De lavede konstruktioner af grene og sten og sand og alt, hvad de kunne finde. De havde materialerne i hånden – de var små arkitekter, og den legende tilgang skal vi beholde i forsøget på at forstå, hvordan vi vil have, vores bygninger skal se ud, hvordan de skal bruges – hvordan arkitekturen skal forme det liv, vi lever.«
Borgmester i Syddjurs Kommune Michael Stegger Jensen (S) var også på talerstolen, og efter at have rost og takket alle understregede han, hvor unikt det er, at udstillingen er netop i Syddjurs, og andre lovprisende ord, som retteligt hører sådanne skåltaler til. Så opsummerede han det budskab, alle havde leveret fra talerstolen, i én sætning:
»Når arkitekturen forbindes æstetisk med lokationen, så slår det rod.«
Udstillingen, der er kommet til Ebeltoft med støtte fra Realdania, kan ses på Maltfabrikken frem til 9. juli. I den periode vil der også være flere foredrag og debatter om arkitektur.
