Tirsdag kl. 10.08 fik Østjyllands Politi en anmeldelse om, at en bilist på et tidspunkt mellem mandag aften og tirsdag morgen havde påkørt en mur, der stod ved Sct. Clemens Kirke på Parkboulevarden i Randers.
Muren var delvist væltet og beskadiget. Et vidne havde set den bil, der havde påkørt muren, blive hentet af autohjælp, og Østjyllands Politi fandt i løbet af tirsdagen frem til en 23-årig mand, der erkendte at have kørt bilen, som havde fået en del skader. Den 23-årige, der var uskadt, blev sigtet for at have stukket af efter et færdselsuheld uden at have givet sig til kende.