Hvad gør man som klub, når man har unge mennesker, der gerne vil spille håndbold, men man har ikke nogen hal til dem? Det er Dronningborg stadig ved at finde svaret på.
AF CECILIE BISGAARD
En håndboldklub uden en hal. Det er realiteten for Dronningborg Boldklubs håndboldafdeling efter den pludselige udmelding i slutningen af marts om, at Dronningborghallen måtte lukke med øjeblikkelig virkning.
Dengang var klubben meget på bar bund i forhold til, hvordan de skulle overleve – hvordan de skulle finde løsninger.
Nu – en måned senere – er de ikke blevet meget klogere.
»Uvisheden er det værste. Den er det, der fylder mest. Det, der gør det svært,« siger formanden for håndboldafdelingen, Kenneth Lionett, og fortsætter:
»Vi vidste godt, at vi ville stå uden hal på et tidspunkt, da man valgte at levetidsforlænge hallen. Vi vidste, at der ville være et tidspunkt under byggeriet, hvor vi ikke ville have en hal. Men det sagde vi okay til, fordi, hvis der er noget i den anden ende, så er det fint. Men lige nu ser jeg ikke lyst på det, og det gør jeg ikke, før jeg kan se en plan.«
»Vi afventer stadig«
Formanden fortæller, at frem til sommerferien skal klubben nok klare sig. Der er fundet ledige tider i andre haller, som klubben har fået – blandt andet i Korshøjhallen. Dronningborg Boldklub har allerede et klubsamarbejde på flere årgange sammen med SMIFF, der har hjemme i netop Korshøjhallen. På de årgange, hvor de to klubber er slået sammen, kalder de sig Team Nordøst.
»SMIFF har hjulpet os rigtigt meget, men vi afventer stadig, hvad der skal ske fremtidsmæssigt. Vi finder ikke ud af mere, før haltiderne for næste sæson er fordelt,« siger Kenneth Lionett.
Lige nu er Randers Idrætshaller, der blandt andet ejer Dronningborghallen og Arena Randers, og mange andre haller og klubber i gang med at lægge næste sæsons store puslespil. Haltiderne er ved at blive fordelt, men ingen ved på nuværende tidspunkt, hvad de får af træningstider på den anden side af sommerferien. Derfor ved formanden endnu ikke, hvad der kommer til at ske til august.
»Vi vil helst ikke spredes ud på for mange haller. Vi vil gerne have et ordentligt miljø at træne i, hvor man møder nogle af de andre hold fra klubben i hallen. Ellers bliver man ensom, hvis man bliver kastet rundt og skal træne et nyt sted hver gang. Jeg håber, vi finder et sted, hvor vi føler os nogenlunde hjemme,« siger han.
Hele området mangler hal
Kenneth Lionett frygter som sådan ikke, at det mulige kommende hal-kaos vil koste klubben eksisterende medlemmer. Men han frygter, det vil koste mulige medlemmer.
»For første gang har vi ikke et hul på pige-kæden. Helt op til U17 har vi hold på alle årgange – de hold skal vi nok holde på. Det er mere opstart med nye hold, der bliver vanskeligt uden en hal. Dem, der flytter til området, og som gerne vil starte til håndbold, tænker nok ikke på at starte i en klub uden en hal,« siger han og fortsætter:
»Det er ikke kun os, der mangler en hal. Det er IFO’en, RGF, fodboldklubben og hele området. Det er os alle sammen, der mangler den. Alle politikerne sige, at der nok skal komme en hal. Ja, ja. Men hvornår? Det kommer der ikke nogen hal af. Vi ved ikke, om vi er købt eller solgt.«
Det, der blandt andet ærgrer håndboldformanden, er, at politikerne først skal i budgetforhandlinger til efteråret. Der kan altså være lange udsigter til en afklaring for klubben.
»Men jeg vil gerne høre deres idéer, og hvad de tænker at gøre. Der er en masse løsninger i spil, men hvad sigter man efter? Vi vil gerne have en god, saglig dialog, så der ikke går for lang tid. Lige nu er alting så flyvsk, og man er bare ved at lappe næste sæson.«
