Af Lars Roed, klummeskribent Din Avis
Jeg har lige set årets første bi. Jeg sidder endnu en eftermiddag i forårssolen på altanen, og denne forårsbebuder summer rundt om mig og nogle halvvisne fyrkviste i krukken ved siden af mig. De pyntede nu mest i julen og er nu brune og taber nålene.
Noget er i forfald, men det meste spirer og grønnes i disse dage. Skiftet af årstiderne minder mig i den grad om tidens gang. Der var en gang, da jeg var yngre, hvor det blot var endnu et forår i rækken. Den gang tog jeg ingen særlig notits af, at endnu et år var gået. Der var nok at tage af.
Jeg vil på ingen måde have det til at klinge negativt, men de seneste ti år har jeg været mere opmærksom på tidernes skiften og gåen i ring og tænkt mere over den tid, som går og aldrig kommer igen.
Meget af vores tid går jo med gentagelser. Jeg kalder det nogle gange livets hamsterhjul, og det får jo nok hos mange en negativ klang. Det er strengt nødvendigt for vores psyke, at der er struktur i vores liv, at der er gentagelser eller vaner, som skaber tryghed. Blot bliver vi i en vis udstrækning fanget af vanerne, og dermed er der en udtalt fare for, at vi falder i søvn til vores liv. Altså at vi på en måde glemmer os selv og vores ønsker og drømme for livet, og dermed er der noget, vi mister.
Du kender det der med at udsætte et eller andet vigtigt, fordi der er noget andet vigtigt, som måske knytter sig til vores arbejde, eller det vi skal og bør eller plejer. Dermed udsætter vi måske vores drømme og nogle gange på ubestemt tid.
Hvornår er det så, der bliver tid til os selv, og det som nok faktisk er den højeste mening med livet? Tiden til at udleve vores ønsker og drømme. Ofte putter vi os selv langt ned på “afkrydsninglisten”, og en dag står vi måske der og har ikke længere energien og kraften til at leve drømmen ud.
Det kan føles, som om det på en måde har været lige meget med os. Den følelse vil skabe en utilfredshed i os. Hvis det har været sådan, at vi er kommet i sidste række det meste af vores liv, hvordan er det så med tilfredsheden med vores liv? Hvordan med livskvaliteten? Fik du set det, du ville? Fik du danset og elsket nok? Blev der plads til at være impulsiv, legende og nysgerrig? Eller var det noget, du troede hørte barndommen og ungdommen til?
Jeg oplever, at vanerne og “skal og bør” har fyldt meget. Men der er faktisk plads i livet til, at vi jævnligt kommer i første række i vores eget liv. Jeg har selv arbejdet meget med at bryde gamle vaner. Jeg har prøvet at gå efter det mere impulsive, taget flere chancer og søgt efter det, som gav mere glæde i mit liv. Det er “hårdt” arbejde, fordi vanerne er så svære at bryde. Til gengæld giver det frihed. Frihed er livskvalitet.
Prøv en gang imellem at sætte dig selv i centrum. Det er ikke egoisme. Jeg tror, det er meningen, at vi må være her og fylde. Det er min overbevisning. Så fyld nu bare.
Hav det godt til vi “læses ved” næste gang.
