De ældste elever er blevet vurderet på, om de er parate til at starte på gymnasium eller erhvervsuddannelse. Og der er store forskelle fra skole til skole.

AF CECILIE BISGAARD

Hvert år bliver 8., 9. og 10. klasserne vurderet på, om de er parate til at starte på en uddannelse, om de er delvist parate eller parate til andre aktiviteter end uddannelse (tidligere kaldet ikke-uddannelsesparat). I januar foretog man den seneste vurdering, og Skole- og Uddannelsesudvalget er netop blevet orienteret om resultaterne.

Andelen af elever i 8. klasse, der bliver vurderet andet end ’parat’ er 39 procent. Tallet falder i 9. klasse, hvor 26 procent vurderes delvist parate eller parate til andre aktiviteter. For 10. klasse er det tal 31 procent.

Ifølge forvaltningen er det samme niveau, som man ligger på i vores nabokommuner Favrskov, Nord- og Syddjurs.

Færrest parate elever

Den skole, der har den højeste andel af børn, der ikke bliver vurderet til at være parate til uddannelse (udover Randers Specialskole og Randers Ungdomsskole), er Blicherskolen i Spentrup. 59 procent af eleverne på 8. årgang og 53 procent af eleverne på 9. årgang er enten delvist parate eller parate til andre aktiviteter end gymnasiet og erhvervsuddannelser.

Blicherskolens samlede andel af elever, der ikke erklæres parate ender på 58 procent. De skyldes, at eleverne i deres 10. klasse, der er en specialklasse, alle er fundet parate til andre aktiviteter.

På andenpladsen kommer Korshøjskolen, og her er det lidt samme historie. På 8. årgang er 64 procent vurderet andet end parat, og for 9. årgang er andelen 38 procent. Men også her trækker en specialklasse på 10. årgang den samlede andel i vejret, så den ender på 55 procent.

Den skole, der har den højeste andel af elever, der ikke bliver erklæret parate, og hvor der samtidig ikke er specialklasseelever i udskolingen, er Nørrevangsskolen. Samlet set på skolens 8., 9. og 10. årgang er 53 procent af eleverne vurderet til at være andet end ’parat’.

Flest parate elever

I den modsatte ende ligger Forberedelsesskolen. Her er det kun 12 procent af skolens elever i 8., 9. og 10. klasse, der er vurderet andet end ’parat’.

Lige i hælene kommer to andre privatskoler: Randers Lille Skole og Randers Realskole, hvor andelen af elever, der bliver vurderet til at være andet end uddannelsesparat, begge steder ligger på 13 procent.

Den næste skole på listen er endnu en privatskole. På C. la Cours Skole er 14 procent af eleverne ikke blevet erklæret parate.

Den første kommunale folkeskole i denne ende af listen er Munkholmskolen i Stevnstrup. Her er det 26 procent af eleverne, der ikke er blevet vurderet uddannelsesparate.

FAKTA: Andelen af elever, der ikke vurderes uddannelsesparate

Assentoftskolen: 31 procent
Blicherskolen: 58 procent
C. la Cours Skole: 14 procent
Forberedelsesskolen: 12 procent
Fussingø-egnens Friskole: 33 procent
Fårup Skole: 43 procent
Grønhøjskolen: 45 procent
Hornbæk Skole: 41 procent
Korshøjskolen: 55 procent
Langå Skole: 41 procent
Munkholmskolen: 26 procent
Nørrevangsskolen: 53 procent
Randers Friskole: 43 procent
Randers Lille Skole: 13 procent
Randers Realskole: 13 procent
Randers Specialskole: 99 procent
Randers Ungdomsskole: 100 procent
Rismølleskolen: 41 procent
Romalt Friskole: 30 procent
Tirsdalens Skole: 44 procent
Tradium, 10. klasse: 52 procent
Vestervangsskolen: 41 procent
Østervangsskolen (kun specialklasser): 100 procent

Kilde: Randers Kommune