Morten Brix kan nu kalder sig indehaver af fem Kop & Kande-butikker – to af dem ligger i Randers.

AF CECILIE BISGAARD

Solen var allerede begyndte at titte frem over tagene i Randers midtby fredag formiddag, da en god håndfuld mennesker samlede sig foran butiksfacaden for enden af Torvegade.

Det var nemlig første åbningsdag i Kop & Kande.

»Det er en god dag at åbne på med solskinnet, og det er dejligt, at folk står i kø,« sagde indehaver Morten Brix lige efter, han havde åbnet dørene til butikken.

Indehaver af den nyåbnede Kop & Kande i Randers midtby er ved at ekspedere en af butikkens første kunder. Foto: Cecilie Bisgaard

Overtog konkursbo

Den nye Kop & Kande-forretning er åbnet i C&C Isenkrams gamle lokaler. Butikken gik konkurs efter knap 112 år i familieeje, og Morten Brix overtog den, en tilhørende webshop og medarbejderne. Den nye indehaver havde i forvejen fire Kop & Kande-butikker – blandt andet den i Randers Storcenter.

»Du har en pointe i, at jeg kommer til at konkurrere med mig selv. Men Randers er også en hyggelig by, og den åbner et nyt marked for os,« har Morten Brix tidligere sagt til Din Avis.

Han har haft en god måneds tid til at gøre butikken klar i.

»Der har været god tid, men man har da altid lidt travlt, når alt skal på plads. Der er lidt pres på,« sagde han, mens han var i gang med at rulle butikkens strøgvarer ud på gaden.