Højt sygefravær blandt medarbejderne er især grunden til, at kommunen kom ud af 2022 med et underskud på knap 35 millioner kroner på omsorgsområdet.
AF CECILIE BISGAARD
På omsorgsområdet i Randers Kommune (plejehjem og hjemmepleje) blev årets resultat for 2022 et underskud på 34,3 millioner kroner. Særligt posten ’Praktisk hjælp, pleje og træning’ har kostet dyrt. Posten dækker blandt andet løn til medarbejderne.
Der var budgetteret med udgifter på 984 millioner kroner. Udgifterne endte dog med at koste over en milliard kroner. Samlet set endte det med, at netop denne post kom til at koste 33,6 millioner kroner mere end forventet. Det skriver forvaltningen i en orientering til Omsorgsudvalget.
De mange millioner bliver dog ikke overført som underskud til 2023. For i forrige regnskab havde man et overskud på 12 millioner kroner på omsorgsområdet. Derudover brugte man seks millioner kroner mindre på projekter, end man havde budgetteret med. Det betyder, at man samlet overfører et underskud på 16,5 millioner kroner til dette års regnskab.
Fire flere sygedage koster
Ifølge forvaltning er årsagerne til, at man ikke kunne holde udgifterne inden for budgettet, især et stigende sygefravær (fire dage mere pr. medarbejder i 2022 end i 2021), rekrutteringsudfordringer og stigende priser på fødevarer og brændstof. Derudover har der været flere store engangsudgifter – blandt andet udskiftning af wifi-udstyr til cirka tre millioner kroner og et nyt køleanlæg til Madservice Kronjylland med en pris på cirka fire millioner kroner.
Det stigende sygefravær er den største udgift. De mange fraværsdage (17,7 pr. medarbejder) skal nemlig dækkes ind af andre medarbejdere. Det kan for eksempel være timelønnede vikarer, faste medarbejdere, der i så fald skal have overtidsbetaling, og vikarbureauer, og det har i alt kostet kommunen over 30 millioner kroner i 2022.
”Alene udgiften til vikarbureauer er således steget fra cirka 17,3 millioner kroner i 2021 til cirka 29,4 millioner kroner i 2022,” skriver forvaltningen.
Budgettet kan nås
Fordi sygefravær blev den store udgift for plejehjemmene og hjemmeplejen sidste år, er det noget, som man har ekstra fokus på nu. Ifølge orienteringen går det allerede fremad. I hvert fald har de første par måneder ”vist en nedadgående tendens i fraværet”.
Men selvom det går i den rigtige retning, vurderer forvaltningen stadig, at der er brug for flere initiativer, hvis budgettet for 2023 skal holdes – specielt fordi der er store rekrutteringsudfordringer på området.
Man kigger blandt andet på plejehjemscaféerne åbningstider. Lige nu er der åbent i weekenderne, og det er relativt dyrt, skriver forvaltningen.
Man arbejder løbende på at optimere planlægning, processer og andet, og derfor har man blandt andet fokus på øget uddannelse af ledere og planlæggere. Man arbejder også med at revurdere de ydelser, som borgere allerede er blevet visiteret til. Man kigger blandt andet på, om nogle fysiske ydelser kan erstattes af virtuelle ydelser.
Samlet set vurderer forvaltningen, at man med et faldende sygefravær og færre store engangsudgifter sammen med mindre tilpasninger kan skabe balance i budgettet. Man regner ikke med, at man kan afdrage på gælden (det overførte underskud på 16,5 millioner kroner) før 2024 og 2025.
