Regnskabet for 2022 er opgjort, og det ser ikke godt ud. Et underskud på næsten 90 millioner kroner overføres til i år.
AF CECILIE BISGAARD
Et underskud på over 80 millioner kroner er årets resultat, når man kigger på kommunens regnskab for socialområdet. Det dækker over udgifterne til børn, unge og voksne med særlige behov.
Budgettet lød oprindeligt på 588,6 millioner kroner, men de samlede udgifter er løbet op i 678,8 millioner kroner, og det har givet det store underskud. Det skriver forvaltningen i en orientering til Socialudvalget.
Oveni det overførte man et underskud fra 2021-regnskabet på 31,5 millioner kroner. Det giver et samlet underskud på knap 112 millioner kroner. Man er derfor igen nødt til at overføre et underskud til dette års regnskab. Det ender dog ikke på et trecifret millionbeløb, som man ellers kune frygte.
Et underskud af kapacitet
I budgetaftalen for 2021 afsatte politikerne otte millioner kroner årligt i tre år til at afdrage på socialområdets gæld. I 2022 valgte man at sætte yderligere 8,8 millioner kroner i både 2022 og 2023 af til samme formål.
Derudover har Randers Kommune fået refusion fra staten for særligt dyre enkeltsager (sager på socialområdet, der koster mere end en million kroner) på i alt 7,6 millioner kroner for 2022. Det betyder, at det samlede underskud lander på 87,4 millioner kroner, og det overfører man til regnskabet for 2023.
I et bilag til punktet på Socialudvalgets dagsorden, der handler om gæld og årets regnskab, kan man læse nogle bud på, hvorfor man på socialområdet ikke kan holde sig inden for budgettet og derfor er endt med et stort million-underskud.
Artiklen fortsætter under faktaboksen
FAKTA: Derfor bliver budgettet presset
Kommunerne har underkapacitet af tilbud på det specialiserede område, og de kan kun langsomt udbygge kapaciteten, fordi byggeri er omfattet af anlægsloftet.
I de sidste fem til ti år er der sket en stigning i antallet af komplekse borgere, blandt andet fordi borgere fra andre dele af den offentlige sektor sendes til handicapområdet og socialpsykiatrien.
I de sidste ti år er der kommet mere rettighedssikkerhed, selvbestemmelse, frihed for magtanvendelse og frihed for frihedsberøvelse. Det fører til mere personale.
Tilsynene driver velfærdsniveauet opad, og driften er afhængig af tilsynsgodkendelser. Derfor bruges der forsikringsnormeringer, eksterne vikarbureauer, vagtfirmaer med videre.
Private tilbud tager høje priser.
Borgerne lever længere.
Årsagerne er blandt andet, at kommunerne har ”underkapacitet af tilbud på det specialiserede område”. Derudover kan man kun langsomt udvide kapaciteten, da det kræver nye byggerier, og de byggerier er omfattet af anlægsloftet (anlægsloftet er det beløb, som kommunerne samlet må bruge på blandt andet at renovere og bygge nye bygninger).
Der står også, at der er i de sidste ti år er blevet behov for mere personale, fordi der er sket en større rettighedssikkerhed, selvbestemmelse, frihed for magtanvendelse og frihed for frihedsberøvelse. På samme tid er der sket en stigning i antallet af komplekse borgere, fordi personer, der ellers har været tilknyttet andre dele af den offentlige sektor (for eksempel skolevæsnet og behandlingspsykiatrien) bliver sendt til handicapområdet og socialpsykiatrien.
Handleplan er ikke nok
Fra politisk side er der fokus at gøre noget ved det store underskud på socialområdet. I forbindelse med de to sidste budgetaftaler vedtog politikerne en række initiativer, der har det formål at ”afbøde de forventede udgiftsstigninger på socialområdet i de kommende år”.
Det gælder blandt andet tre investeringsmodeller og en økonomisk handleplan. Man er dog godt klar over, at handleplanen i sig selv ikke er nok til at sikre et økonomisk bæredygtigt socialområdet i Randers Kommune. Man forventer, at den kan nedsætte den forventede udgiftsstigning med cirka 60 millioner kroner i 2027.
En mere konkret del af den økonomiske handleplan er to nye byggeprojekter, der allerede er sat i værk. Ti nye boliger ved Bostedet Neptunvej i Paderup er ved at blive opført, og for ikke så længe siden blev første spadestik til to nye boliger på Bostedet Marienborgvej taget.
Forvaltningen skriver til Socialudvalget, at man i arbejdet med den økonomiske handleplan har opnået et større bloktilskud på 2,3 millioner kroner ved at give flere borgere et tilbud inden for kommunegrænsen. Via en særlig støtteindsats har man kunnet fastholde borgere i deres nuværende botilbud i Randers Kommune i stedet for at visitere dem til et eksternt botilbud i en anden kommune.
