Den gamle stationsbygning Strømmen Station er blevet sat til salg for 6,75 millioner kroner. Det fremgår af EDC’s salgsopstilling.
Ejendommen er på 640 kvadratmeter, og med til bygningen følger blandt andet parkeringspladser, altan og kantinefaciliteter.
“Dette er en helt unik mulighed for at få moderne faciliteter, der diskret er pakket ind i en historisk og fredet bygning med en helt særlig historie og atmosfære. Hvad med for eksempel at have mødelokale i ’Billetlugen’ eller måske kontor i ’Ventesal for ikke rygere – 2. klasse,” skriver EDC blandt andet.