Selvom det overordnet kører godt, så er der alligevel nogle ting, der kan forbedres, når det kommer til førskolen i Randers Kommune.

AF CECILIE BISGAARD

For en måned siden startede et hav af kommende 0. klasse-elever i førskole. Sådan har det været 1. marts hvert år i Randers Kommune siden 2016. Meningen med førskolen er at sikre, at de mange børnehavebørn får en ”oplevelse af sammenhæng og faglig kvalitet i læringsmiljøerne i skiftet fra dagtilbud til skole, som understøtter deres trivsel, læring og dannelse”. Det skriver forvaltningen i en orientering til Skole- og Uddannelsesudvalget.

I oktober 2021 besluttede politikerne at gennemføre en evaluering af førskolen. Simpelthen for at sikre sig, at ordningen virker efter hensigten. Den evaluering er nu gennemført, og det er det, som udvalgsmedlemmerne blev orienteret om på deres seneste møde.

Heldigvis viser evalueringen, at både forældre, skoler og dagtilbud mener, at førskolen lever op til sit formål, og at den er ”en medvirkende faktor til, at børn og familier oplever sammenhæng i overgangen fra dagtilbud til skole”.

Artiklen fortsætter under faktaboksen

FAKTA: Førskoleordningen

I Randers Kommune starter børn i førskole 1. marts det år, hvor de efter sommerferien skal starte i 0. klasse. Sådan har det været siden 2016.

Førskolen befinder sig fysisk på deres kommende kommunale skole.

Formålet er at sikre en glidende overgang fra børnehaven til skolelivet. Det opnår man ved, at børnene lærer deres kommende skole at kende. De bliver trygge ved skolens rammer og får dannet nye relationer til både voksne og deres kommende klassekammerater.

I starten ligner hverdagen den, som børnene kender fra børnehaven. Efterhånden introducerer de voksne børnene for flere og flere elementer fra skolelivet.

Positiv indflydelse

Evalueringen bygger på over 300 spørgeskemaer besvaret af forældre med børn i førskolen, personale i førskolen, skole-, sfo- og indskolingsledere, dagtilbuds- og pædagogiske ledere samt ansatte i Randers Kommunes forvaltning. Der er også lavet interview med forskellige personer fra de samme grupper.

Og som sagt svarer de fleste af deltagerne i evalueringen, at de har været glade for førskolen. Faktisk har 93 procent af forældrene svaret, at førskolen i høj grad eller i meget høj grad har haft en positiv indflydelse på deres barns overgang fra dagtilbud til skole.

»Vi ville ikke have undværet førskolen overhovedet. Det har været guld værd og gjort overgangen glidende, tryg og bare god,« siger en af forældrene ifølge evalueringen.

Graf: Randers Kommune

Alt har dog ikke været lige nemt. 65 procent af forældrene har svaret, at de i meget høj grad eller høj grad har oplevet, at deres barn har opbygget relationer til nye voksne. 24 procent mener det i nogen grad, mens 10 procent mener det i lav grad eller slet ikke.

»Mit barn har haft svært ved at slippe børnehaven og har savnet den meget. Skolepædagogerne har været rigtig gode til at samarbejde om det,« udtaler en af forældrene.

Savner informationer

Selvom det overordnede billede er, at førskolen og samarbejdet omkring børnene fungerer, så er er der stadig plads til forbedringer, fremgår det af evalueringen. Især når det kommer til kommunikation.

Det gælder både kommunikationen fra førskolen til forældrene og kommunikationen mellem børnehave og skole. Flere af forældrene føler nemlig ikke, at de får nok informationer til at følge med i, hvordan det går med deres barns nye hverdag.

»Jeg kunne godt have tænkt mig, at der blev fortalt om barnets trivsel undervejs i førskolen. Det er en stor omvæltning, hvor nye relationer og rutiner skal indlæres. Jeg synes, det var svært at følge med i, hvordan mit barn klarede det,« siger en af forældrene ifølge evalueringen.

Artiklen fortsætter under faktaboksen

FAKTA: Starttidspunkt

I evalueringen blev både forældre og personale spurgt, om de mener, at 1. marts er det mest optimale tidspunkt at starte i førskole. De fleste steder i Danmark starter børnene nemlig først i førskole i april eller maj.

I Randers Kommune er man dog meget enige om, at 1. marts er bedst. 65 procent af personalet og 60 procent af forældrene mener i høj eller meget høj grad, at det er det optimale starttidspunkt.

Kun ti procent af personalet og fem procent af forældrene mener det i mindre grad eller slet ikke.

Derfor har Skole- og Uddannelsesudvalget besluttet af fastholde 1. marts som den dag, børnene starter i førskole.

»Jeg synes, der mangler noget information om, hvad 0. klasse er, fordi der er stadig forældre, der tror, at i 0.klasse er der legetøj, hvor man skal lære skolen at kende. Det er jo slet ikke, det 0. klasse er i dag,« siger en medarbejder i et af kommunens dagtilbud.

”Evalueringen viser, at forældresamarbejdet også handler om forventningsafstemning, hvor det med fordel kan tydeliggøres, hvad det vil sige at være forælder til et førskolebarn, hvad der forventes af dem, og hvad de kan forvente af førskolen. På baggrund heraf anbefales det, at der arbejdes med en tydeligere kommunikation til forældrene,” lyder en af evalueringens konklusioner.

Plads til forbedringer

Det er som sagt også internt i det offentlige system, at kommunikationen halter.

”Resultaterne af evalueringen viser et behov for at ensrette og revidere rammen for samarbejdet i førskolen, herunder proceduren for overlevering af informationer omkring det enkelte barn fra dagtilbud til skole – med særligt fokus på de sårbare børn med særlige behov,” står der blandt andet i evalueringen.

En medarbejder fra et kommunalt dagtilbud fortæller i evalueringen, at de i børnehaverne laver et kæmpe stykke arbejde med at udfylde overleveringsskemaer og at lave sprogvurderinger, men personalet oplever, at skolerne ikke har tid til at gennemgå deres noter. Samtidig mener personalet på skolerne, at de mangler tid til netop at læse overleveringsskemaerne.

Graf: Randers Kommune

Men andet skolepersonale fortæller, at vedkommende oplever, at skemaerne langt fra stemmer overens med børnenes udfordringer.

»Der er flere ting, der kan gå galt i overleveringen omkring børn med særlige behov. Det handler om forståelsen af, hvad det er, man skal beskrive, når man afleverer et barn fra børnehaven ind i en skoleverden. Hvad skal man fortælle om det her barn, som har betydning for den skoleverden, som barnet skal ind at fungere i? Der kan der klart forbedres stadigvæk,« siger en skoleleder i evalueringen.

Forvaltningens løsninger

For at imødekomme nogle af de ting, som, evalueringen peger på, kunne blive bedre, har Randers Kommunes forvaltning udarbejdet nogle konkrete forslag, der blandt andet skal øge forældreinddragelsen og samarbejdet på tværs.

Et af forslagene går ud på at lave en folder om førskolen, som man vil uddele til forældrene på forældremøder, til åbent hus-arrangementer, i børnehaven og via Aula. Et andet forslag går ud på, at hver førskole lokalt skal have større fokus på at give bedre løbende information til forældrene via Aula. Der skal også være fokus på opfølgninger på hvert enkelt barns trivsel og udvikling i førskolen.

Et forslag, der skal styrke samarbejdet på tværs af dagtilbud og skoler, er en opdatering af rammebeskrivelsen for førskolen. Årshjulet, procedurerne og skemaerne for overlevering skal alt sammen opdateres, anbefaler forvaltningen. Det skal sikre, at skolerne ”bliver klædt bedst muligt på i forhold til børnenes behov, og at de informationer og handleplaner, som dagtilbuddene udarbejder som en del af overleveringsmaterialet, anvendes”.